Avatar

Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 9/1 2017, 23:07 (2826 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Carsten B. Thomsen, 10/1 2017, 00:29

Wow! Det ser godt ud, Carsten. Det er et endog meget spændende projekt at følge. Frederikshavn station er en af mine yndlingsstationer, velsagtens fordi den var den sidste "gamle" station med trange forhold og en masse hyggeligt gammelt miljø i behold.

Tak for kigget!
M:-Drten


Tak for input, Morten.

Ja, Frederikshavn Gl. Station havde alt dét, som mange entusiaster sikkert ville kalde for "charme", men som stationspersonalet sikkert gik og kaldte for "bøvl", som kunderne sikkert kaldte for "gammelt lort" og "en masse rod i hjørnerne" - og som frederikshavnerne helt sikkert kaldte for "irriterende", hvilket f.eks. gjaldt for de mange niveauoverkørsler.

I skala 1:87 generer vi heldigvis ikke nogen travle bilister med at bommene konstant går op ned - men jeg kan godt se, at de trange pladsforhold ikke gør stationen så "Fremo-strømlinet".
Men nu er det sådan, at det her først og fremmest skal forestille at være en fungerende model af et forbillede, og en del af "prisen" bliver så, at driften kan blive lidt "bøvlet" og at det kommer til at kræve en del rangerarbejde.
På den måde bliver jernbanedriften bare ligesom den var i virkeligheden på den gamle station - og så får rangisterne og rangermaskinerne jo også noget at lave.

Jeg glæder mig til at vise flere bygninger frem - hovedbygningen mangler den sidste maling (det må vente til, at jeg kan sidde udendørs med det), mens Fiskepakhuset blev færdigt sidste år, mens Godsekspeditionen er på vej, sammen med nogle af de små bygninger.
Af større bygninger mangler der derefter "kun" remisen - som bliver den største bygning - samt Posthuset og det gamle elværk (den nuværende Maskinhallen i Skolegade).
Posthuset bliver sandsynligvis den sidste bygning, jeg kaster mig over, idet jeg lurer på at få det 3D-printet - og hvor jeg håber på, at prisen på 3D-print i mellemtiden er kommet ned i et mere spiseligt prisleje.
Jeg kan selv modellere i 3D CAD - den tid, den glæde.

Endnu en gang tak for at du tog dig tid til at komme med input :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak