Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt - svar 1

af Sølgaard, 20/6 2013, 16:42 (3935 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hej Carsten

Jeg har stadig mit første Fremo-træf til gode - men jeg glæder mig meget til det.

Hvis du ikke har været til et træf før, så kunne evt. starte med at indmelde dig ind i Fremo. Der efter vil jeg råde dig på det kraftigste, at tage til flere træf inden du begynder på bygningen af en station af Frederikshavns størrelse. Det vil klart være en fordel at starte med at bygge et par strækningsmoduler og derfra begive sig videre til en station. I forbindelse med træf kan du få uanede mængder af erfaringer fra bygning af moduler og stationer, dette gælder for både materialer og metoder.

Jeg kan vist godt allerede sige, at jeg er "solgt" på forhånd, Michael. Fremo-konceptet rummer meget af det, som jeg godt kan lide ved modeljernbanehobbyen. Udover realistisk drift, så er de flotte sporforløb, anselige sporlængder, den enkle og velfungerende styring, de flotte detaljer, de flotte bygninger, trafikidéen, og et mere rimeligt forhold mellem mængden af landskab og mængden af spor, end der ses på rundbane-hjemmeanlæg, altsammen noget af det, der tiltaler mig rigtig meget ved Fremo-konceptet og modeljernbanehobbyen som sådan.

Vi kan godt blive enige om at der er stor forskel mellem en rundbane og Fremo, men der er også meget i Fremo-regi som ikke lige fremgår af hjemmesider og youtube. I forbindelse med et Fremo-træf er der rigtig mange ting som skal planlægges inden man kan afholde et træf. Så det er ikke bare at komme med en station og så er man med i "legen".

Som du skriver så er der rigtig mange flotte stationer og strækningsmoduler. Derfor er der også store forventninger til de moduler der deltager i træffet, dette er blandt andet med henblik på driftsikkerhed og udsende. De mest driftsikre og flotteste moduler bliver selvfølgelig udvalgt som de første, hvor moduler med drift problemer bliver udeladt. I Fremo er udgangspunktet kvalitet frem for kvantitet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak