Tidsskriftet Lokomotivet i pdf-format til gratis download

Lokomotivet logo
Tidsskriftet Lokomotivet blev startet i 1983 af 9 modeljernbaneentusiaster, der dannede en forening med formål at udbrede kendskabet til de danske jernbaner i virkelighed og model. Ikke alene skulle det kun handle om danske jernbaner, men bladet skulle også have en oplysnings- og brugsværdi. Fra begyndelsen vedtog man, at udenlandske jernbaner ikke skulle omtales, idet der var mange andre forlag, danske og udenlandske m.v., der tog sig af dette emne, mens meget få beskæftigede sig seriøst med de danske baner.

Første nummer udkom august 1983. Oprindelig blev bladet fremstillet i format A5. De første numre var kun på 32 sider, men efterhånden voksede sideantallet, og da man i 1993 overgik til format A4, var det nået op på 96-110 sider pr. gang. Disse blade er nu totalt udsolgt fra forlaget, og er blevet samlerobjekter. De sælges for højeste bud på kræmmermarkeder, loppemarkeder m.v. fordi brugsværdien stadig er høj på grund af de mange byggeidéer, oplysninger, tegninger m.v. I årene 1988-1990 holdt redaktionen en fortjent pause og første nummer efter pausen kom i august 1990.

Numrene 33-40 i format A4 blev alle trykt i sort-hvid, og blev ligeledes en stor succes, men den største fremgang fik man med udgivelserne fra nummer 41 og frem, der alle var trykt med 4-farve fotos og et væld af artikler af alle slags, DSB såvel som privatbane, model og virkelighed.

Nummer 134 (december 2018) blev det sidste nummer af Lokomotivet idet både annoncemængde, abonnementsalg og løssalg var faldet til et kritisk niveau. Foreningen TpT, der stod for udgivelsen, fortsatte dog med at udgive jernbanehistoriske bøger.

I sommeren 2020 udkom der pludselig et ekstranummer 135, men i december 2021 var det uigenkaldeligt slut, og forlaget/foreningen TpT, der stod bag Lokomotivet, indstillede alle aktiviteter.

Gamle numre af Lokomotivet handles stadig flittigt, men nu er det muligt af downloade de originale 135 numre af Lokomotivet i pdf-format her fra Signalposten.dk. God fornøjelse!


Jernbanebøger

Amagerbanen på cykel

Amagerbanen på cykel
Pris 260 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak