Avatar

Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt - normer

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 15/7 2013, 12:42 (4170 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

På Roco Line Medium "15 graders" sporskifter er vinklen på hjertestykket faktisk kun 10.8 grader - dog fremgår det af en oversigt, som jeg ikke har kunnet finde frem til igen, at Roco Line Medium sporskifter er "no go" - og det anbefales også at bygge sporskifterne selv.

Nu har jeg så i mellemtiden fundet frem til listen - der er et link til den på denne side.


I samme omgang har jeg også gransket "kravet" om at låse KKK og afkorte NEM-skakterne på sit materiel - det gælder som nævnt før muligvis nok for H0 Fine, men under H0 Europa står der om materiellet, at:

"Fastlåsning af koblinger gøres for at styrke vognen ved rangering. Da FREMO driften er lagt på megen rangering, kan det være en fordel ved korte vogne at fastlåse koblingerne, for at undgå afsporinger.

Dette anbefales dog kun ved kortere 2 akslede vogne (type Q vogne og lign.).
Ved Ks, CU vogne og vogne med lignende vognlængder, anbefales det ikke."


For H0 Europa gælder om hjul, at:

"Bemærkning: det er ikke et krav i H0-Europa gruppen at materiel har RP-25 hjul."


Og for Fremodern gælder det samme som for H0 Europa, nemlig at:

"Materiellet skal være udstyret med brugelig bøjlekobling.

Hjultyper er NEM og kan være RP-25."


...og ligeledes om Fremodern står der, at:

"Alt materiel skal være forsynet med fungerende bøjlekoblinger. Faste stammer kan udstyres med fungerende kortkoblinger vognene imellem."


Der advares under H0 Europa om at afkorte NEM-skakterne for meget, såfremt at der ikke anvendes fjederpuffer:

"For en pænere optisk kobling, kan koblingskulissen afkortes. Dog skal man her være meget påpasselig. Afkortes denne kulisse for meget risikeres afsporing i S-kurver (typisk 2 sporskifter der danner en transversal mellem 2 spor). Ved afsporingen griber pufferne ind i hinanden og skaber afsporingen.

Der bør være mindst 1,0 mm fra puffens yderkant til koblingens forkant."


Men det er jo velkendt stof for den aktive Fremo-fan ;-)


Om kortkoblingerr hedder det ifølge dette om Roco's kortkobling, at mange anvender sådanne koblinger i faste persontogsstammer, mens andre anvender Fleischmann's aldeles glimrende Profi-kobling (også jvf. dette).

Til gengæld skal alt hvad er skal kunne koble med alt andet (aht. rangering og op- og nedformering af togstammer) være udstyret med den aldeles glimrende Fleischmann 6511-kobling.
Det er mine lokomotiver, kommende Fremo-kompatible vogne og yderenderne af de faste togstammer således også.


Og så fik vi vist lige dét koblet sammen... :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak