Avatar

Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt - svar 3

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 21/6 2013, 17:44 (3962 dage siden) @ Sølgaard

Jf. Fremos standart er følgen "regler" fastsat

Grænsen for nøjagtighed ligger ved Code 83 skinner og D-hjul med en max. sporkranshøjde på 1,2mm. Det anbefales dog ikke at bruge denne sporkranshøjde, idet mange moduler opbygges udelukkende for brug med RP-25 hjul. RP-25 hjulsporkranshøjde: 0,64mm.

Sporenes trend går også her mod den finere norm, det vil sige Code 100 spor er accepteret som tidlig byg, men må dog ikke bruges i nybyg. Det tilladte maximum for D skal dog ikke udnyttes: RP-25 hjul anbefales kraftigt; ved hjertestykker og rillemål ønskes brugt de mindst tilladte NEM værdier.

Som Carsten skriver

Udover realistisk drift, så er de flotte sporforløb, anselige sporlængder, den enkle og velfungerende styring, de flotte detaljer, de flotte bygninger, trafikidéen, og et mere rimeligt forhold mellem mængden af landskab og mængden af spor, end der ses på rundbane-hjemmeanlæg, alt sammen noget af det, der tiltaler mig rigtig meget ved Fremo-konceptet og modeljernbanehobbyen som sådan.


Når man har bevæget sig ned af den vej bliver man nødt til at gøre noget ved sit materiel. Patinering, skifte pizzaskære hjul til RP25 osv. osv. Vi skulle gerne hæve overlæggeren og ikke nøjes med at tage vognen ud af kassen uden at forbedre denne inden den sættes i drift. Hvis man ikke som udgangspunkt forsøger at gøre noget ekstra ved sine moduler, vogne, lokomotiver og andet syntes jeg man skal blive på gulvet eller hjemme i kælderen!

Det er da OK at lufte sine holdninger, men fakta er nu engang, at "fein-smækkerne" udgør en minoritet, som prøver at presse sine noget begrænsende normer ned over majoriteten (H0-Europa).
Indtil videre er H0-Europa størst indenfor Fremo her i Europa, og her er NEM fuldt ud gangbar - og det på trods af "bandbullerne" på Signalposten, Sporskiftet og andre steder (ofte er mindretal de mest højrøstede) om, at man skal abonnere på "hele pakken".
Nok er jeg en Fremo-"newbie" - men den køber jeg altså ikke. Og som bekendt, så er det sådan, at på trods af "strammernes" syn på tingene, så følges end ikke H0-Europa normerne altid ude i "det virkelige liv" - men tingene fungerer jo endda.

Jeg abonnerer skam gerne på "hele pakken" - men kun hvad angår den mere "rummelige" H0-Europa filosofi.
Modeltog kan fuldt ud dyrkes seriøst og virkelighedstro med udgangspunkt i NEM-normerne - og det har ikke noget at gøre med, om man modelmæssigt vil gøre noget ud af sine moduler eller ej, så lad os lige holde tingene adskilt.

Hvad angår mine foreløbige byggerier, så "luftede" jeg nogle af de første af dem i denne tråd på Sporskiftet - det var inden Signalposten blev søsat - fremover viser jeg byggerierne frem i denne tråd på Signalposten.
Det skal dertil nævnes, at der i mellemtiden er kommet nye modeller til - de mangler "kun" at blive malet.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak