Mck Me 1502 på C skinner

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/1 2017, 18:12 (2628 dage siden) @ seg

Det er jo producenterne af danske DC-modeller og dermed DC-kørerne, som har muliggjort dette "frie valg på alle hylder", ikke Märklin.


Jeg tror, de fleste efterhånden har forstået, dette er dit synspunkt.

Det er DC-folket (nogle anslår dem til 60 %), som holder dansk modeltog oppe.


Og hvad skal vi så bruge den procentsats til?

Disse modeller er (med enkelte undtagelser i det samlede volumen af pæne danske modeller) alle sammen modeller, der som udgangspunkt er produceret af DC-producenter til DC-kørerne (flertallet - de 60 %).


Der var den procentsats igen. Hvad er relevansen?

Det er DC-produktionen og DC-kørerne, der grundlæggende har muliggjort eksistensen af et sådant marked med dets brede udvalg af pæne danske modeller af høj standard.


Hvordan ved du, det ikke lige præcis er det ekstra salg af AC-modeller, der får tingene til at hænge
sammen for de såkaldte 'DC-fabrikanter'?

Det kan jeg naturligvis ikke afvise, men dansk modeltog er så forholdsvis billigt, at jeg bestemt heller ikke vil afvise, at højere priser uden AC-modeller også vil kunne få tingene til at hænge sammen for de såkaldte 'DC-fabrikanter', ligesom priserne ville kunne sættes ned igen, hvis alle kørte DC. Det er næppe sådan, at AC-kunderne - som nogle åbenbart mener - er uundværlige som det eneste parameter, fabrikanterne overhovedet har at skrue på, for at få tingene til at hænge sammen. I de fleste brancher har man flere "skruer" at dreje på.

Dette brede udvalg kan den eneste grundlæggende AC-producent, Märklin, ikke tilbyde.


Det er korrekt at Märklins danske produktpalette er en mager omgang.
Hvis du med 'eneste grundlæggende AC-producent' mener 'den eneste producent, der
markedsfører 3-leder skinnesystem', så vil jeg give dig ret.

Det mener jeg, ja.

Alle danske producenter i industriel skala tilbyder AC-trækkraft på linie med DC-trækkraft.
Det eneste belæg, du kan have for at påstå, de først og fremmest er DC producenter
er vel det forhold at det rullende materiel standardmæssigt er udrustet med DC hjul.

Ja, netop. Hvis de først og fremmest var AC-producenter, var deres rullende materiel standardmæssigt udrustet med DC hjul, ligesom de ikke overalt i modeljernbanebladene fremstod som grundlæggende DC-producenter. Hvis de fremover i kataloger, pressemeddelelser etc. ændrer fremtoning til at være AC-producenter, der sideløbende også leverer deres modeller i DC-udgaver, så ændrer jeg gerne opfattelse, men jeg tror ikke ubetinget på, at deres image vil kunne bære, at de fremstår som AC-producenter.

Uden bidraget fra AC-folket til DC-producenterne i form af køb af sidstnævntes AC-modeller ville dette marked derfor fortsat eksistere, om end på et lavere blus.


Ja - markedet vil eksistere, i hvert fald efterspørgslen. Men udbuddet?

Som jeg skrev: på et lavere blus = mindre udbud, højere priser og mindre overfodring med dansk modeltog - og som følge heraf nok heller ikke de prisdumpinger, som vi har set en del eksempler på.

Samtidig ville antallet af DC-kørere med præference for dansk modeltog vokse, i og med at der ikke ville være et tilfredsstillende udbud af danske AC-modeller.


Du mener, en overlagt indskrænkning af udbuddet til AC markedet vil føre til et 'systemskifte'?
Det er måske her, dine procentsatser kommer ind i billedet - de 60% har retten til at tryne resten?

Det kunne det måske føre til, ja. Markedet er omskifteligt, og det er ført set at folk forlader et bestemt produktkoncept for at gå over til et andet. Det står dig frit at udlægge det som "retten til at tryne resten", den slags udmeldinger hører man ofte fra politiske mindretal, der gerne vil bestemme over flertallet, men jeg føler ikke nogen forpligtelse til at tale for en opretholdelse af AC. Et 'systemskifte' vil ikke genere mig, men som du selv rigtigt nok påpeger, så er det økonomien, der afgør sagen.

Held og lykke med at overbevise fabrikanterne om, de skal droppe AC udgaver.

Det tror jeg med tiden kommer helt af sig selv. Når jeg her i tråden har talt for et stop for produktion af AC-udgaver, så er det alene på baggrund af den berettigede kritik af kvaliteten på danske producenters AC-tog, som gennem de sidste tre årtier er fremført fra AC-folk. Jeg synes, at det er uforskammet af disse producenter fortsat at levere kritisable produkter, som folks sporskifter, kurver og stigninger ikke passer til, og at de derfor bør stoppe AC-produktionen - eller i hvert fald gennemteste og i deres markedsføring tydeliggøre klart, hvad lokomotiverne kan og ikke kan. Jeg synes, at de har skabt meget utilfredshed inden for vores hobby, og det er jo ikke bare enlige svaler, det drejer sig om.


Med venlig hilsen
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak