Mck Me 1502 på C skinner

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/1 2017, 12:38 (2628 dage siden) @ seg

Nix, der er ikke frit valg på alle hylder af danske Märklin-modeller.


Med 'på alle hylder' mente jeg 'blandt alle fabrikater'.

Åh ja, naturligvis. Undskyld. Det er jo producenterne af danske DC-modeller og dermed DC-kørerne, som har muliggjort dette "frie valg på alle hylder", ikke Märklin. Det havde jeg lige glemt i skyndingen.

Jeg forstår, dit mishag angår Märklins udbud, og at du holder de danske AC kørere ansvarlig for
firmaets manglende udbud af dansk materiel i antagelig kvalitet?

Det er DC-folket (nogle anslår dem til 60 %), som holder dansk modeltog oppe.


Nej. Det er producenterne af pæne, danske modeller, der holder standarden oppe.
AC folket køber skam også disse modeller, og bidrager derigennem til at holde samme
producenter - og dermed dansk modeltog - oppe.

Ja netop, producenterne af pæne, danske modeller holder standarden oppe. Disse modeller er (med enkelte undtagelser i det samlede volumen af pæne danske modeller) alle sammen modeller, der som udgangspunkt er produceret af DC-producenter til DC-kørerne (flertallet - de 60 %). Uden disse producenter og deres DC-modeller, vil der kun være AC-producenternes, dvs. Märlins danske modeller at få, og de kan tælles på groft sagt to hænder. Det er korrekt, at AC-folket også køber DC-producenternes modeller og derigennem bidrager til at holde DC-producenterne - og dermed dansk modeltog - oppe. Det må ikke underkendes, og det ville være tåbeligt at påstå andet. Men uden DC-producenterne og dermed DC-kørerne ville AC-kørerne ikke have noget dansk modeltog af betydning, som de kunne bidrage til holde oppe. Det er DC-produktionen og DC-kørerne, der grundlæggende har muliggjort eksistensen af et sådant marked med dets brede udvalg af pæne danske modeller af høj standard. Dette brede udvalg kan den eneste grundlæggende AC-producent, Märklin, ikke tilbyde. Uden bidraget fra AC-folket til DC-producenterne i form af køb af sidstnævntes AC-modeller ville dette marked derfor fortsat eksistere, om end på et lavere blus. Samtidig ville antallet af DC-kørere med præference for dansk modeltog vokse, i og med at der ikke ville være et tilfredsstillende udbud af danske AC-modeller. De, der foretrækker at køre dansk modeljernbane, foretrækker det ikke på grund af strøm- og sporsystemet. Ergo: Det er DC-folket, som holder dansk modeltog oppe - de muliggør det. Der ville ikke eksistere noget marked af betydning for dansk modeltog, hvis det alene skulle basere sig på AC og på Märklins pauvre danske udbud. Der ville kun være "selvbyg" tilbage, som det var tilfældet for snart mange år siden, men det er en helt anden sag.


At du mener, at AC-kørerne i Danmark i det store og hele er bevidste om, at meget få Märklin-modeller af tyske epoke III-godsvogne ved nærmere efterprøvning kan matche DC-producenternes tyske epoke III-godsvogne, er fint nok med mig. Jeg er blot uenig i dit synspunkt.


Hvor var det lige, jeg skrev noget sådant?

Jeg skrev: Det er f.eks. meget få Märklin-modeller af tyske epoke III-godsvogne, der ved nærmere efterprøvning kan matche DC-producenternes tyske epoke III-godsvogne. Men bevidstheden om dette er generelt ikke til stede blandt AC-folket. og hævdede dermed, at mit udsagn gælder i almindelighed.

Dertil replicerede du: Jeg ville nu være varsom med generaliseringer - det er nemt at starte en ny krig.

Det beklager jeg, at jeg har tolket som at, du var uenig med mig. Folk, der er enige, opfordrer kun sjældent hinanden til varsomhed og snakker om "krig". Jeg beklager derfor, hvis jeg misforstod din replik i retning af, at vi er uenige. Det kan jeg godt se, at vi ikke nødvendigvis er på dette punkt.


Med venlig hilsen
M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak