Igen "danske" fantasivogne fra Brawa

af Thomas Albøg Olsen @, 19/4 2019, 01:34 (2061 dage siden) @ Svend B J

For at undgå at denne tråd eksploderer igen, vil jeg indledningsvis bemærk at jeg er enig i at BRAWA med mellemrum har sendt nogle fantasimodeller på markedet.

Det hører heldigvis til sjældenhederne, og generelt syntes jeg at BRAWA´s modeller er solidt og grundigt modeljernbane håndværk – prøv f.eks. at betragte deres hjulsæt, trin og andre små detaljer – det kan vist ikke gøres meget bedre, og køreegenskaberne er fortræffelige. Det er i øvrigt også forholdsvis svært at beskadige rangertrin og andre små detaljer på BRAWA´s modeller, det samme kan man ikke sige om de fleste andre fabrikater.

Er man meget nøjeregnende er modellen af GULF Oil vognen en fantasimodel, men kun hvad angår vognens nummer. Havde BRAWA valgt at give vognen nummer ZE 503 160 havde modellen passet acceptabelt på forbilledet, en 19.240 liter tankvogn bygget af Scandia 1946 og med en svejset tank fra Kastrup Maskinfabrik. Længde over puffer 8,46m og akselafstand 4,5m helt som BRAWAS tidligere modeller fra Dansk Shell A/S. Gulf vognen blev udrangeret i 1966 og fik ikke UIC påskrift.

[image]

Der er kun en enkelt afvigelse på modellen, som man kun bemærker hvis man ser modellen tæt på. Sadlerne til tanken på BRAWAS model er forbundet med et forbindelsesstykke, som går en smule rund om tankbunden. Det gør forbindelsesstykket ikke på ZE 503 160 – og det syntes jeg er til at leve med. Jeg er derimod spændt på farven, i kataloget ser den jo noget falmet ud. Vi er jo ikke forvent med moderne vogne fra GULF, så med et nyt nummer lukker vognen et hul i rækken af danske tankvogne.

[image]

Derimod er DSB ZE 502 282 ESSO / DDPA BRAWA-artikel nummer 48856 grebet ud af den blå luft. Hoveparten af ESSO-vogne af denne type havde en akselafstand på 4 meter. Vogne med 4,5 m akselafstand var af typen Tatar og med en 24.000 liter tank. Det er den model Dekas kommer med i løbet af 2019 – så det glæder jeg mig til.

[image]

Fortsat god Påske Mo 568


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak