Igen "danske" fantasivogne fra Brawa
Skal vi ikke vende tilbage til trådens emne og koncentrere diskussionerne om Brawas modeller?
Glimrende idé! Brawa er - trods deres fantasivogne - et af de firmaer, der har bidraget til at give modeljernbanehobbyen et meget stort løft, hvad angår detaljer og målfasthed. Desuden er Brawa - trods deres fantasivogne - et af de få firmaer, som har vist, at de gerne vil lave danske modeller. Der er næppe andre af "de store", som formår at lave realistiske danske privatbanevogne (Rocos HFHJ P-vogn kiksede, som bekendt), og så endda i skala N, der alt andet lige er i niche i Danmark. Det synes jeg er værd at støtte - trods Brawas fantasivogne, og det synes andre åbenbart også, for Brawa får en af de nærmeste dage overdraget et oplæg til nye danske bemalingsvarianter af "den korrekte slags". Så får vi se, hvordan det går i de kommende år, men jeg tror, at Brawa vil være lydhøre.
Med venlig hilsen
Morten