Er dette så et fantasilok, litra og nr for BR 57???

af Steff, 19/2 2019, 15:47 (1896 dage siden) @ SteampunkLolcat
redigeret af Steff, 19/2 2019, 16:01

God eftermiddag Morten

En lille spøg fra UTJ side. MEN teoretisk kunne det muligvis være gået sådan. Litra U var næste ledige bogstav og nr. 296 til 299 ikke anvendt og ledige. Sååååå:-)
Men BR 57´ern var aldrig tiltænkt anvendt af DSB. Men da man var i overvejelsesfasen med de tre ikke overførte til Tyskland BR 38 og så den saboterede BR 57 om hvad kunne man gøre, vidste DSB ingeniører jo fra krigens tid med lejelokomotiverne BR 38 og BR 57, at kedlerne var identiske og i visse henseender også andre dele.
Man fik de britiske myndigheders tilladelse til at bjærge lokomotivet og skrotte det med anvendelsen af kedlen for øje som reservekedel, HVIS også overtagelsen (KØBET) af de tre BR 38 blev gennemført.
Tenderen blev senere anvendt som vandvogn ved byggeri i Aarhus og angiveligt senere som vandvogn på kajen for Kalundborg færgerne. Kedlen blev reservekedel for litra T og hurtigt anvendt.
Den tiloversblevne ramme blev ophugget senere.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Generelt var det en fuldstændig forkert beslutning at DSB fik (senere købt) de tre BR 38´ere. Ifølge aftaler de Vestallierede imellem, skulle ALT DR materiel tilbagesendes til Tyskland for at undgå de tilstande Tyskland havnede i efter 1. verdenskrig, Versailles traktatens følger. Men på tidspunktet hvor beslutningen om at DSB måtte ANVENDE de tre BR 38, var aftalerne (Pariser aftalen) ikke færdige og derfor slået igennem.
De mere forklarende elementer i efterkrigens aftaler er der ikke plads til at skrive om her og jeg må henvise til anden litteratur, bl.a. "Det´en tysker" fra BB m. fl.

NB, NB: Sidste bemærkning er ikke for at man skal købe bogen eller låne den på biblioteket for at skaffe egne biblioteksafgiter;-) ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak