Der er nu aldrig noget galt med lidt kontrafaktisk historieskrivning. Det kan faktisk være både spændende og lærerigt.
Kan man lave en nogenlunde sandsynlig alternativ historiefortælling, og bruge den som begrundelse for nogle historiske unøjagtigheder (kompromisser) på sit anlæg (og til en vis grad materiel), er der efter min mening stadig tale om MODELanlæg.
Velargumenterede historier der begrunder, hvorfor vi afviger fra virkeligheden for at få plads til en rimelig model (særligt omkring anlægget, mindre omkring materiellet), gør en forskel på MODELjernbane og LEGETØJStog. Det vi, som MODELjernbanefolk, laver, skal give et rimeligt realistisk billede af den, i hvert fald typiske, men helst konkrete virkelighed. Dette gælder både for anlægget udsende og anlæggets drift.

Vi må se i øjnene, at det ikke er realistisk at lave anlægenes længdemål i målestoksforholdet 1:87, men som oftest i et meget mindre målestoksforhold. Dette gælder også store klubanlæg og modulanlæg.

Det har du ret i. Jeg ser nok lidt for snævert på tingene, men omvendt ser andre temmelig løst på det, for den kontrafaktiske indstilling kan også bruges på Brawas Gulf-vogn, hvis man vil. Der kunne blive en spændende sønderjysk modeljernbane ud af det, hvis man byggede den op på tysk materiel overtaget fra Deutsche Reichsbahn i 1920, og her kan en stor del af det formentlig baseres på industriprodukter. Faktisk er der allerede fremstillet den første vogn til sådan et projekt, om end litraet, nummeret og farven måske nok er en tilsnigelse. Dog tror jeg, at kun de færreste købere af modellen har købt den med Sønderjylland for øje.

Gode hilsner
Mrten