Mck "Gummivogne".

af Ole M. Nielsen ⌂, 10/11 2015, 19:55 (3098 dage siden) @ Futfar
redigeret af Ole M. Nielsen, 10/11 2015, 20:01

Jeg har nu haft lejlighed til at tage McK’s Ag vogne kat.nr. 0801 og 0802 i nærmere øjesyn.
Der er desværre en del uoverensstemmelser mellem forbillede og model.

Vognkasse :

Holdere til ruteskilt til venstre på vognkassen skal ikke være der.
Kun holder til nummerskilt skal være der.

På Ag 049 sidder symbol for skruebremse i den forkerte ende. Når man ser vognen fra gangsiden skal symbolet sidde ved den højre indstigningsdør.
På Ag 050 mangler symbolerne helt.

Ved de tekniske påskrifter på vangen mangler symbolet for højttaleranlæg på begge vogne.

Symbolet for vandpåfyldning mangler. Det er en hvid kvadrat med en gul cirkel.


Undervogn :

Her er der gået noget helt galt ;

På modellen er der i gangsiden 3 batteri / elkasser.
På forbilledet er der i gangsiden kun en batterikasse og den sidder i højre side af undervognen.

På modellen er der i toiletsiden 1 batterikasse.
På forbilledet er der i toiletsiden 3 batteri/elkasser.

Bremseomstilleren sidder forkert. Den skal sidde til højre for vognmidten, når man ser vognen fra toiletsiden. På modellen sidder den til venstre for midten.
Man kan måske vende undervognen så bremseomstilleren kommer til at sidde det rigtige sted, men det løser ikke problemet med de forkert anbragte batteri/elkasser.
I øvrigt irriterer det mig at GPR-omstilleren står i stilling ”P”. Det havde været mere rigtigt at den stod i stilling ”R” (længst til højre), når vognen skal anvendes som ”vogn 11” i en IC-stamme.
(McK’s konstruktør er åbenbart ikke så ”bremsekyndig”, for på Gs, Hios-v og Hbis står GP-omstilleren i midten (hverken G eller P) og det såkaldte ledningshåndtag står vandret, hvilket betyder at bremsen er ude af funktion.)

De gule låg for vandpåfyldning skal ikke være der. Dem havde vognene ikke.
Vandpåfyldning skete gennem et lodret rør som stak ca. 10 cm. nedenud under vangen.

Dampvarmeledningen med den karakteristiske nedbøjning med vand-udladeren mangler på modellen. Der er godt nok noget der måske skal forestille vandudladeren, men placeringen er ikke korrekt.

[image]
Ag 049 i hel figur.


[image]
Ag 050 i hel figur.


[image]
Disse tre holdere til ruteskilt skal ikke være der.


[image]
Symbol for skruebremse sidder ved den forkerte indstigningsdør.


[image]
Her mangler symbol for højttaler-anlæg.


[image]
Det gule låg ved vandpåfyldning skal ikke være der. Desuden mangler symbolet for vandpåfyldning på vangen.


[image]
Bremseomstilleren ville jeg gerne have haft i stilling "R", som vist med lilla farve.


[image]
Ag-vogn set fra toilet-siden. Her ses placering af symbol for skruebremse, vandpåfyldningsstuds med symbol oven over, de 3 batteri/elkasser i toilet-siden, symbolet for højttaler og bremseomstillerens placering i forhold til vognmidten.


[image]
Ag-vogn set fra gang-siden. Her ses at der ikke er holdere til ruteskilt på denne vogn-halvdel, dampvarmeledningen med den karakteristiske nedbøjning med vandudlader og den enlige batterikasse på denne side af vognen.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980
Pris 280 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak