Avatar

Noch tage, der er værd at overveje i stedet for Heljan tage

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 22/1 2014, 10:56 (3939 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Carsten B. Thomsen, 22/1 2014, 11:14

Indbefatter dit "hele runden" omkring også Noch 57329? (ja, det gør det vel).

Det ser ganske vist ud til at være et komposterbart materiale, men det har 3D-struktur og så er det selvklæbende, dvs. til at montere på en fugt- og temeperaturstabil plastplade. Pæne sammenføjninger af pladerne synes enklere at lave, idet det - så vidt jeg kan se - er et tyndt materiale, der kan bearbejdes med en skalpel og ikke som et gammelt Heljan-pladetag nærmest kræver brug af løvsav. Måske kan materialet også efterbehandles med en ikke-vandbaseret maling.

Det eneste er så, om skifertaget på bygningerne i Frederikshavn havde de samme dimensioner som Nochs produkt.

[image]

Hej Morten

Tusind tak for input.

Jow, som nævnt her har Noch's lasergraverede skifertag også været omfattet af "runden".
At de er superflotte taler så afgjort for - men imod taler, at det er pap, at det ikke tåler temperaturer under 12 grader, og at et stykke på 110 x 198 mm koster omkring 80 kr (kan bl.a. købes hos Hobbykæden, der har et ommertrent komplet Noch sortiment).

Jeg har lidt uheldige erfaringer med at kombinere pap og plastic på så store flader - pap "arbejder" meget, alt afhængigt af fugt og temperatur, mens plastic i sammenligning hermed er så godt som upåvirket. Og det gjorde tagene på nogle af mine hjemmesnedkererede husmodeller fra min glade ungdom noget "svajryggede" efter ganske kort tid.

Desuden vil en papplade være mere "modtagelig" for trykmærker ved "uheldig" håndtering af modellen, og bygningen vil heller ikke kunne få sig et brusebad eller blive rengjort med en fugtig klud, når den engang bliver "nusset" og støvet.
Mine modeller skal som nævnt her forhåbentlig engang med ud at "lege" i Fremo-regi, så derfor vægter jeg robustheden højt.
Så indtil videre er Heljan's skifertag stadig det bedste kompromis, selvom det måske udseendemæssigt ikke er helt up-to-date (mildest talt).

Endnu en gang tusind tak for input, Morten :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak