Heljan stopper den danske produktion...?

af Tonny Brandt Andersen, 1/3 2016, 12:17 (2985 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Min mening er, at Heljan laver for store serier. Jeg har købt modeltog siden 2010, og hver gang Heljan har udgivet noget, kan man købe det til en pris det første år, og efter måske 18 måneder, så ryger prisen ned.

Jeg har dermed lært, at lave mig en indkøbsseddel, den seneste er endda lamineret, og så købe når prisen er der hvor jeg vil have den. Det er vel ligesom nogle handler aktier.

Eksempel:
Heljan 6018 - A 51 86 18-80 003-2
Heljan 6019 - A 50 86 18-83 013-9
Heljan 6038 - B 50 86 20-83 009-3
Heljan 6039 - B 50 86 20-83 535-7
Heljan 6040 - B 50 86 20-83 169-5
Heljan 6041 - B 51 86 20-83 333-9
Heljan 6063 - Bab 51 86 29-70 001-5
Heljan 6064 - AB 51 86 39-80 016-9

De har siden udgivelsen stået til 449,- kr. Forretningerne køber til en høj pris og hurtige kunder køber til en høj pris. Problemet er hvis forretningerne har for meget på lager, så brænder de inde med det, når Heljan dumper prisen, og det gør de på et tidspunkt. Jeg har købt ovennævnte vogne til 299,- kr. da der var Black Friday hos RC Kongen i 2015. Det var hurtigere end jeg havde forventet, men jeg formodede at Heljan har svært ved at få forretningerne til at fylde deres lagre, fordi forretninger er nervøse og kunderne holder pengene i lommen til tilbudsprisen kommer.

Jeg venter i øjeblikket på:
Heljan Bf 323 (rød) 1980 (III)
Heljan Bf 329 (rød) 1980 (III)

De er allerede sat ned fra 575,- kr. til 475,- kr. og hvis mine udregninger er korrekte, så forventer jeg at se dem til 300-350,- kr. på DMJU's messe i Brandrupdam, eller senest på Hobbymessen i Valby til november.

Jeg ville føle mig godt til grin, hvis jeg havde givet fuld pris for et Heljan produkt, som sælges senere med næsten -50%. Jeg har ikke noget imod Heljan, jeg er vild med deres produkter. Alle mine Heljan modeller er meget velkørende og jeg glæder mig når de laver noget nyt.
At de nu finder ud af, at Danmark ikke er stor nok til at aftage deres produkter, er jo bare en dårlig undskyldning for at de har sparket sig selv godt og grundigt i r.... Det er Heljan der har opdraget deres kunder og forhandlere, og nu er det galt, at vi følger deres prispolitik. Det er ikke kunder og forhandlere der har svigtet, det er Heljan der har p..... på deres forhandler, ved først at lade dem fylde deres lagre med dyre varer, og derefter solgt restlageret ud til spotpris.

I den modsatte grøft findes McK. Her forudbestiller jeg hvad jeg syntes jeg har brug for. At en eller flere ME'er allerede ved juletid var udsolgt hos McK, måneder før udgivelsen, siger mig, at man skal holde sig til, og betale de 500-600 kr. en personvogn koster, hvis man vil have den personvogn inden den er udsolgt. Jeg kunne da også levende forestille mig, at McK ville kaste sig over produktionen af styrevogne til nærtrafik, hvis Heljan ikke gider mere. Så får vi måske en styrevogn med førerrumslys, kabinelys og hvide og røde front og slutlygter måske endda klarmeldeblink over døren. Sådan en ville det da være sjovere at give 600-700 kr. for, og forudbestille.

Heljan ligger som de har redt, og så må vi se om de kan holde sig fra at udgiver en MX eller MO i ny og næ. Jeg syntes det er et fornuftigt træk af Heljan, at satse på UK i en periode, og så måske komme med en dansk model om 2-3 år, når der er groet lidt mos på deres nuværende prispolitik.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak