
Opstart på en modelbane - Hjælp
Hej alle
Jeg har efter flere års pause valgt at genoptage min hobby med modeltog. Desværre er alt mit tidligere materiel/skinner osv. solgt, og da det her skal være en mere fast bane, tænkte jeg at jeg ville spørge jer til råds her inde.
Min tidligere bane (Efterhånden 10 år siden) var en DC bane med Roco skinner og jeg er nu i tvivl omkring min kommende bane skal være DC eller AC.
Banen skal som sagt være fast, og skinnerne skal være uden ballast da jeg selv ønsker at lave dette.
Hvilke skinner kunne være bedst til det?
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte med hensyn til styringssystem osv. Jeg har overvejet at købe et startsæt men da det sjældent er dansk materiel der medfølger, virker det heller ikke som det rigtige.
Alle bud og råd modtages! Jeg er nybegynder i denne verden så jeg beklager på forhånd for min uvidenhed
Mvh.
Christian