TKVJ godsvognsfarver

af Morten Flindt Larsen, København K, 20/6 2019, 18:51 (1733 dage siden) @ UTJ

Jeg tror vi er mange der er klar over at det er en almuerød i diverse batches som TKVJ fik malet deres godsvogne i. Samme almuerøde (Sadolin) brugte HgJK i øvrigt til adskillige malerarbejder i 1970'erne til deres vogne og det er den samme røde farve som DSB senere benyttede til vindskeder mv på Kystbanebygningerne ved istandsættelsen i 1970'erne.

Farven var ganske almindelig og genfindes på mange bygninger. Oprindelsen er pigmentet rødokker som er holdbart og vejrbestandigt. "Postkasse" er noget helt andet, for det er oprindelig en dyr zionnober-pigment, ikke særlig holdbar udendørs og derfor er højrøde jernbanekøretøjer jo først noget man fandt på med kunstigt fremstillede pigmenter.

Nok om det. Jeg tror du skal læse debatten og den efterfølgende kontakt som om at man netop ikke ville risikere endnu en omgang tomatrøde TKVJ-godsvogne. Jeg er personligt helt enig i at de tomatrøde udgaver er ganske rædselsfulde og ikke lader forbilledet noget efter. Måske vi kunne få lejlighed til en snak over emnet ved passende lejlighed.

Sidst og ikke mindst er "engelskrød" et rædselsfuldt udtryk og farveprøver fra NFJ er nok noget jeg skal se før jeg tror på det........

Og hvad er så "dommen" over den endelige Brawa-model, som nu er i butikkerne? Er det det rigtige vognnummer med den rigtige punktstørrelse til den rigtige farvenuance?

/M


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak