Min foretrukne epoke er IIIb, hvor de fleste store damplokomotiver (S, E, R, H, Pr, P, N osv.) og en stor del af de lidt mindre typer (D, C, K, F osv.) stadig kørte, de lange brune stålvogne som fx. A og B var ved at have deres indtog, men samtidig kunne ældre personvogne med vognkasser af træ stadigt ses i driften.
Der var mange Forskelligheder indenfor motorvogne, MO var der masser af, MP'erne kørte stadig, mens MS og MA begge kunne ses anvendt. På privatbanerne fandtes mindre diesellokomotiver som ex. Marcipanbrød og Firkantede, men ellers også Frichs' "Trædies'ler" fra 20'erne samt en broget mængde Triangelmotorvogne og skinnebusser.

Normalt når jeg kører med mit modeltog, er jeg meget striks med at epoken bliver overholdt, og at det modeltog der er på anlægget har kørt nogenlunde samtidig (bortset fra alle de evindelige godsvogne jeg ikke har styr på, men fair nok - jeg er alligevel kun 16...), da jeg ser modelbanen som en måde at gøre sig selv bevidst om tidligere tider på, deraf et meget væsentligt stykke Danmarkshistorie, da Danmark uden tvivl ikke var blevet til det er i dag uden jernbanen.
Af og til går der alligevel lidt leg i den, da jeg har en stor passion for de store tyske damplokomotiver (som jeg endnu ikke selv ejer et eneste af, men det kender jeg folk der gør). Derfor hiver jeg af og til en tysk damper foran en stamme danske vogne, blot fordi lysten er der.

Når alt kommer til alt, er jeg allermest til damp, og derfor siger det mig i virkeligheden mere at skovle kul på virkelighedens damplokomotiver og rode med gammelt jern end at sidde hjemme i kælderen og bygge modeltog, selvom det til tyder kan være enormt hyggeligt at gå og bygge detaljer på sit anlæg, blot for at skabe noget liv på det...

Med venlig hilsen
Jens