EPOKE...?

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 4/2 2013, 16:18 (4100 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Jeg holder også strengt på epoke III b pga. den store alsidighed i materiellet, damp og diesel kan køre side om side.

Og med alt det materiel der er kommet og som fortsat kommer, er det nok en god ide at begrænse sig mht. årstallene, da man ellers kan købe sig meget fattig.

Skulle jeg derimod vælge frem efter det jeg husker bedst, så skulle det være epoke IV. Men jeg bryder mig ikke så meget om det meget ens og standardiserede materiel. I epoke III var der jo nærmest ikke to stykker materiel der var ens.

De nyere epoker kræver også mere plads. En IC-stamme på 7-8 blandede B-vogne fylder ret godt i landskabet. Og som det også har været nævnt, godsvognene fylder også godt.

Her får man mere pladsmæssigt med en D-maskine med blandede Q-vogne samt HD og nogen udenlandske typer.

Epoke III er den epoke med det største udbud af materiel, ligesom den svarer bedre til den plads som de fleste af os nu engang har/får til rådighed.

Mvh
Claus


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak