Materiel byg på bestilling mod betaling

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 3/10 2012, 13:26 (4224 dage siden) @ thomash
redigeret af Erik Olsen, 3/10 2012, 13:40

Jeg synes faktisk det er sjovt du starter en diskussion om urealistiske priser, og så selv lægger ud med at skrive en pris, som jeg personligt mener er helt urealistisk.

Det kan dog godt være jeg er forkert på den, og kunne derfor godt tænke mig at vide, hvad du mener kan forsvare en pris på måske mere end 60.000,-

Jeg har i flere tilfælde for 8-10 år siden lavet byggesæt og modeldele i skala 0 for betaling. I begge tilfælde var det en markant underskudsforretning.

Det ene tilfælde var byggesæt til godsvogne litra QD, senere QG, i skala 0 som jeg solgte til 800 kr. pr. sæt. Jeg solgte ca. 30 byggesæt. De burde have kostet mindst det dobbelte - og det for usamlede byggesæt. Det havde været muligt at få lavet plastbyggesæt i Kina som kunne sælges for 800 kr/stk, men så skulle jeg have aftaget formentlig mindst 2000 stk.

Det andet tilfælde fremstillede jeg vognhjulsæt og senere lokomotivhjulsæt, akselkasser og gearkasser til smalsporede modeller i skala 0 for en nordmand. Fotos kan ses på http://www.folk-rovere.org/mj/hjul.php og http://www.folk-rovere.org/mj/westing.php. Pris og mængde vil jeg ikke referere her, det var også en underskudsforretning, men på andre måder meget tilfedsstillende.

Åh jo, den anslåede pris på 60.000 kr:

Anslået indkøb af dele (motorer, transmission, bogier) og ætsedele 10.000 kr
Resten 50.000 kr er 12.500 kr. pr. vogn; med en timepris på 200 kr. bliver det 62,5 time pr. vogn inklusive tegnearbejde (oversigtstegninger, ætsetegninger), sammenbygning, detaljering og bemaling. Det slår slet ikke til.

Husk også at der skal betales indkomstskat af indtægten. Så til 60.000 kr er det endnu et underskudsprojekt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Jernbanebøger

Østbanen 1879-2004

Østbanen 1879-2004
Pris 330 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak