Avatar

Så kom den, MO 5xx

af Futfar, Kajerød, 30/1 2015, 15:42 (3374 dage siden) @ Søeborg

Jeg kan desværre ikke deltage med iagttagelser vedrørende treledermodellen, men jeg har i dag spurgt Kim Nannestad direkte om kontaktproblemerne med den nye Mo - jeg har selv to toledermodeller, og problemet er det samme med dem: Udfald, hakkende kørsel, stop - ikke kun over sporskifter, men også på ret spor.

Svaret var: En halv times kørsel hver vej, så er olien på hjulene slidt af og fedtet 'hvirvlet rundt'. Jeg kan ikke afprøve rådet i disse dage, da jeg er bortrejst, men det var, hvad rådet gik på. Andre fortæller, at bruneringen - som er meget kraftig - skal slibes af med en glasfiberpen på hjulenes bagsider og køreflader, og så kan den køre!

Det hjælper jo godt nok ikke på spørgsmålet om treledermodellen, og fra anden side hører jeg, at ledningerne stadig er lige stive (og knækker let), samt at overdelen skulle være lige så svær at få af som på 1800-modellerne. Det er ikke godt, selvom vi nu slipper for at montere dekoderen - for der skal jo stadig passagerer i. Jeg har flere gange bedt Heljan om at ændre på konstruktionen på netop dette punkt, men øjensynligt forgæves. Så jeg vil ikke helt medgive, at Heljan lytter - i hvert fald ikke til alt.

Og tillykke til Futfar med Piko BR 245 - det er et supergodt lokomotiv, også til trelederdrift. Prøv også Pikos 'Ludmilla' med digitallyd - du bliver blæst ned af stolen!

Med venlig hilsen,

Søeborg

Tak Søeborg (Måske Flemming)? Samt I andres indlæg.
Ved henvendelse til Heljan, er det helt normalt med et "orakelsvar". En gang i mellem er svaret brugbart, men ofte ikke. Lige som Bent Larsen, har jeg brugt en del ressourcer på at få mine 3 stk. 1800 modeller til at køre, bare nogenlunde, og udskiftning af hjul, er et af tiltagene. Ved kørsel over slanke sporskifter/-kryds, går det stadig helt galt, slæbeskoen kan ikke bevæge sig højt nok op til at de lidt højere punktkontakter kan passeres, med det resultat, at maskinerne lægger sig ned ved siden af sporet. For mig at se, skyldes dette mishap, at det er en to-leder med monteret slæbesko, og ikke en "ægte" 3-leder. Og tilsyneladende er der ikke ændret noget på dette forhold.
Af- og på montering af overdelen, har jeg ikke haft problemer med (Vi kipper med flaget:-D.)
Det med at dekoderen er forud monteret er da fint nok, men hvad nu hvis man ønsker en DLS ESU med en 4-8 ohms højtaler? Kan det lade sig gøre?
Ja 245'eren er en sand fryd for øje og øre, og min gode ven og ligesindede cm, har demonstreret Ludmilla for mig, det er faneme guf:-P.
Min foreløbige konklusion må således være, at modellen ikke er "ready to run", men at der skal foretages, et endnu ukendt antal indgreb, før den kan køre tilfredsstillende. Og det vil jeg altså ikke betale 2.300,- for, Heljan!!!

--
Med venlig hilsen
Futfar.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak