Traktor 1

af Steff, 21/3 2024, 08:53 (269 dage siden) @ Skott
redigeret af Steff, 21/3 2024, 09:19

Kære Skott

I midten af september 1942 ankom type WR 360 C 14 K driftsnummer 10058/3 (10058/3 er Luftwaffe's identifikationsnummer, der også anvendtes som individnummer) til den af Luftwaffe drevne militærbane ved Nørre-Nebel - Nymindegab. Senere gjorde den tjeneste ved Fliegerhorst Grove (flyvestation Karup) og i Blåvand i forbindelse med bygningen af bl.a. ”Tirpitz” og ”Büffelkoppel” stillingerne.
Traktoren blev bestilt af ”Reichsluftfahrt Ministerium” (RLM) og bygget hos Schwartzkopff i 1940. Den var en ud af 9 traktorer i 4. byggeserie ud af i alt 5 byggeserier til RLM fra denne fabrik. Den blev tildelt ”LuftwaffeGauKommando II Hamburg-Blankensee” for at gøre tjeneste ved ”LuftGauAmt Travemünde-Pötenitz”, sandsynligt ved en af dette områdes flyvepladser eller anden Luftwaffe-installation.
Da krigen sluttede den 5. maj 1945, stod det, jf. en samtidig politirapport, i Nymindegab, beskrevet som et "38 tons tungt diesellokomotiv".
De fleste kilder nævner, at traktoren ved dens indsættelse i driften hos DSB var malet sort og med gule påskrifter og sort skrivefelt med hvid advarselstekst nederst på førerhussiden.
Højst sandsynligt er traktoren ved DSB bare er blevet renset af, fået DSB påskrifter og har bibeholdt sin oprindelige farve, populært kaldet ”Wehrmacht Grau". Denne farve (RAL 7021) synes nemlig på billeder næsten sort. Ved leveringen skulle alle WR traktorerne (fra 1938) være bemalet således, at rammer, barriereplade, motoropbygning og førerhus var malet i RAL 28 (senere benævnt RAL 6007), der er en mørk ”flaskegrøn” farve, mens hjul og kobbelstænger skulle være røde. Fra juni 1942 blev alle WR traktorer ommalet i RAL 7021 ”Wehrmacht Grau", der er en sort grå farve. Endelig skulle WR traktorerne fra og med 18. februar 1943 have været ommalet i RAL 7028, der er en mørkegul farve. Denne sidste farveangivelse blev dog kun gennemført med et meget lille antal traktorer. Da der efter krigen herskede stor mangel på farver og lakker, er det derfor sandsynligt, at Traktor nr. 1 blev sat i drift i RAL 7021 ”Wehrmacht Grau", den farve den var blevet ommalet i, i 1942.
Det skal dog bemærkes, at nogle få ubekræftede kilder nævner, at traktoren havde røde hjul ved sin indsættelse i driften ved DSB i foråret 1947. Men sandsynligheden herfor er meget lille, bl.a. p.g.a. manglende farver og at meningen med RAL 7021, jo var også for at gøre det enkelt, nemt og billigt samtidigt lidt sværere at få øje på, på jorden og fra luften.
Ved en S-reparation i 1957 blev traktoren ommalet i den ny standardfarve for DSB rangertraktorer, nemlig ”DSB nr. 2 grøn” på undervogn og overdel, mens tagfarven er ”DSB Aluminium” (uden nr.). Beskriftningen bliver samtidig ændret til kun at være "Krone DSB 1".

[image]

Billede af Traktor nr. 1 udrangeret opstillet på Islands Brygge ved ophuggerfirmaet LEVIN.

Den viste model skal have sølvtag og farven synes "lidt grøn", bør være omkring RAL 6005, men det er jo op til dig om du vil ændre det samt farven på hjul og kobbelstænger. "Gnistfangeren" forest på motorhjælmen bør også være "kasseformet", men jeg ved IKKE hvordan den så ud foroven.

Bedste hilsener

Steff

NB: Tillykke med din model.

NB, NB: STOPPEL HOBBY havde i sin tid litrering til traktor nr. 1 i 1:35. Ved ikke om de kunne fås i H0 og om de er til at få fat i. Herunder screenshot af dekalerne. To forskellige tidsepoker. Desværre kan man ikke læse teksten i den sorte boks, men er der nogen hjælp at hente fra læserne af denne side?

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak