Flere modelbaner

af Flemming Søeborg, 4/4 2020, 11:18 (1454 dage siden) @ Steen Nielsen

Det er muligt, at jeg har nævnt det tidligere, men Svendborg banegård havde også en modeljernbane - et juleanlæg, en cirkelbane under en plastkuppel (ovenlysvindue) i vestibulen i midten af 1980'erne. Her kørte en Lima-MZ utallige runder, indtil driften en dag ophørte brat - overdelen på MZ'en smeltede nemlig! Jeg mindes stadig det bedrøvelige - men også komiske - syn af den smeltede overdel. Herefter forsvandt anlægget og blev aldrig siden genopstillet. Stationsbetjenten sagde, at anlægget var sat op på loftet, men siden forsvandt det nok helt.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak