Modelbane

af Flemming Søeborg, 22/2 2019, 13:21 (2275 dage siden) @ bent lysdahl

Den er, så vidt jeg husker, forlængst blevet skrottet. Det var en DSB-portør, der passede modelbanen tilbage i begyndelsen af 2000-tallet, hvor jeg fra min stilling på Jernbanemuseet stod for forsendelse af nyt materiel til de modeljernbaner, der stadig var i drift rundt omkring - Ålborg, Randers, Århus og til dels Kbh. H. Defekt materiel kom til museet og blev repareret/kasseret. Limas Mz-lokomotiver kunne for eksempel køre i årevis, bare kul og aksler blev skiftet ud. På det tidspunkt blev modellerne udvekslet som tjenestepost mellem museet og stationerne.

Modelbanen i Ålborg blev også passet af en DSB-ansat, mens Kaj Stender, som var tidligere DSB-ansat, passede modelbanen på Århus H.

Københavnerbanen var allerede sidst i 1990'erne flyttet til Odense, hvor den afventede istandsættelse, hvilket jeg gik i gang med i 1998. Denne bane er desværre for tiden i depot, men forhåbentlig kan den en dag atter komme til ære og værdighed - den blev bygget lige i krydsfeltet mellem "talentfuldt hjemmebyg" og "fremstormende modeljernbaneindustri" og er dermed et stykke kulturhistorie, som var i fare for at blive skrottet for fem år siden.

I øvrigt finder man stadig modeljernbaneanlæg på flere tyske banegårde, mens vi herhjemme må nøjes med anlæggene i Århus og København.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak