Modelbane

af Flemming Søeborg, 24/2 2019, 18:48 (1882 dage siden) @ Steen Nielsen

Ja, det kunne være en idé, men det er ret svært at finde pålidelige informationer - der er ikke skrevet ret meget om disse modelbaner. Et tip kunne være at kigge i lokalpressen - i hvert fald Århus-anlægget har tit været i den lokale presse, da det hvert år var en god historie, når overskuddet fra banen skulle uddeles (jo, modelbanerne var nogle af de jernbaner, der gav overskud!).

I Morten Flindt Larsens bog "Vi mødes under uret" om København H. er der en smule at læse om den daværende Københavnerbane, og jeg har da også skrevet et par artikler om den. Ret meget andet kender jeg ikke til - men derfor kan der jo udmærket ligge artikler rundt omkring på arkiverne - og måske i modeljernbaneklubberne?

Et andet problem er at opspore de mennesker, der har været med til at bygge banerne i sin tid - og så ville det for øvrigt være nærliggende i et hæfte af det påtænkte også at omtale offentlige modeljernbaneanlæg (Hadsten, Ålholm Slot, Danmarks Tekniske Museum og - om muligt - også de anlæg, som fandtes i Magasin, Thorngreen, Crome & Goldschmidt etc.) - for ikke at glemme de omrejsende anlæg (Nordekspressen m.v.). Også DanLink-øvelsesanlægget på København L. og det gamle spor 0-anlæg fra Lyngby station skulle med i hæftet (anlægget endte på Jernbanemuseet, men er væk nu). Der er nok at gå i gang med - for den, der har tid, lyst, energi, overskud og indblik i det.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak