Postvogn litra DA

af UTJ, 13/7 2019, 10:56 (1749 dage siden) @ Flemming Søeborg
redigeret af UTJ, 13/7 2019, 11:08

Lidt forbrugeroplysning.
DA-modellens forbillede er hentet fra nummerserierne 5007-5024. Når man kigger billeder vil man kunne se forskelle med hensyn til ovenlysvinduer, sidevinduer og antallet af tagventiler, udover en del andre smådetaljer.
DA 5001-5006 (første serie) havde fire tagventiler og en helt udelt vindue i vognsiden i pakkerummet. Det var de eneste DA-vogne som oprindelig var forsynet med aluminiumsskjold - de øvrige fik laktransfermærkat som ses på modellerne. Aluminiumsskjoldene forsvandt i øvrigt tidligt fra disse vogne.
Nogle af vognene blev senere let moderniserede. Formentlig i den forbindelse forsvandt den midterste tagventil fra 5007-5024. Visse vogne fik kuck-kuck-ventiler og en (?) enkelt fik torpedoventilatorer. Og nej, positionen for de første seks vognes tagventilatorer og de sidste 18's når den midterste var borttaget var ikke ens. Vinduer i sidedørene fik for visses vedkommende gummiindfatning og så kan man blive ved i småtingsafdelingen.
Harmonikaer blev fjernet fra postvognene omkring 1947, men blev genmonteret på visse RIC-mærkede vogne som primært gik på Hamborg.
Omkring 1970 blev en del af vognene omdannet til rejsegodsvogne litra Dah og fik i den forbindelse genmonteret harmonikaer.
Når dette er sagt er DA-modellen et udtryk for at skabe en model som signalerer "DA" med de kompromisser som deraf følger. Det bliver spændende at følge hvordan der bliver taget mod denne anden postvognsmodel Heljan kommer med.

God leg!

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak