Hvilken skinne fabrikant

af Jan-Eddie, 16/6 2019, 10:48 (1769 dage siden) @ erikit

Hej Erik
Da jeg var i England for en nogle år siden, købte jeg en stor kassefuld. Jeg havde i forvejen planlagt præcist, hvad jeg skulle bruge.
Odense Modeljernbanecenter har Peco i sortimentet.
Tillig havde jeg også under overvejelse, men prisen på Pico (især i England) gjorde udslaget.
Jeg benytter Lemarco sporskiftedrev og har derfor fjerne låsen der holder tungerne på plads.[image]
Jeg har købt skifter med electro-frog. Ved at fjerne to små luse under skinnestrengene [image]kan man med et relæ / sporskiftemotoren skifte polaritet i hjertestykket. Det forbedrer strømoptaget betydeligt. På Pecos skifter strømforsynes tungerne gennem kontakt med sideskinnen og via drejeleddet for enden af tungen. De fleste af mine skifter ligger i to skjulte opstillingsbanegårde og dermed lidt vanskelige at komme til senere, hvis der opstår problemer. Derfor har jeg loddet en skjult fjedrede forbindelse over drejeleddet, så jeg er sikker på god forbindelse. [image][image][image]MEEEN - lodning må KUN foretages på den lille split fra tungen, så tungen stadig kan dreje frit. DET ER IKKE ET ARBEJDE FOR TØSEDRENGE:-D
Det har også den fordel, at man kan patinere sporene, der er synlige, uden hensyn til tungernes kontakt med sideskinnen.

Med de venligste hilsener
Jan-Eddie


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak