Vi fortsætter: Märklin ZB 99661

af Morten Flindt Larsen, København K, 13/2 2019, 11:37 (1861 dage siden) @ Morten Flindt

Der er faktisk eksempler på, at en model er blevet til et "virkeligt forbillede" - tænk bare på det lille, blå damplokomotiv Thomas, der begyndte som en godnathistorie og endte som et højt elsket, virkeligt lokomotiv - endda i flere udgaver i Storbritannien - for ikke at tale om de myriader af H0-modeller af Thomas, der også findes. Jo, det kan godt gå dén vej - fra fiktion til realitet.

For ikke så mange år siden lavede svenske entusiaster en 1:1-kopi af Märklin-klassikeren 3019. For ikke-indviede er nr. 3019 den mørkegrønne udgave af det svenske ellokomotiv Da, og 1:1-kopien fik tilmed påmonteret Märklins Relex-koblinger, så - intet er umuligt!

Omvendt er der flere eksempler på, at modeljernbaneindustrien har påvirket "virkeligheden", således at forbillederne kom til at ligne modellerne - såvel Roco som Märklin har ved flere lejligheder ommalet 1:1-lokomotiver, så de passede til nye farvevarianter af virksomhedernes modeller. Hvis ikke, der var et marked for disse modeller, lavede man dem nok ikke. Og hvad med Märklins udgave af BR 53, kæmpelokomotivet fra Deutsche Reichsbahn, der aldrig kom ud over tegnebrædtet i virkeligheden - men som blev en gedigen salgssucces som H0-model for Märklin (nr. 3102 et al.)?

Konklusionen må være, at "erlaubt ist, was gefällt". I 1960'erne var vi ellevilde med, at der stod "DSB" på nogle vogne. Hvordan de ellers så ud, var dekoreret, eller om de lignede de eventuelle forbilleder, var underordnet. Således var nogle af de mest populære modeller f.eks. Liliputs "Skjold Burne"-vinvogn eller "Veedol"-tankvognen, og mange var begejstrede for Faxe-ølvognen. I nyere tid lavede Tog & Tekno en Urban-ølvogn, og der vil altid være et marked for sådanne "vildskud" - eller "fake models", som det nok hedder på dansk i dag.

Så acceptér fantasimodellerne - eller kig den anden vej. Jeg er bange for, at de er kommet for at blive.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hejsa Flemming,

De, som kan orienterer sig i forbillederne, accepterer skam fantasimodellerne, og de lader så sandelig også være med at købe dem, når informationer om forbillederne ellers foreligger og bliver bragt frem, hvilket synes at være et meget stort problem for visse, siden vi hele tiden skal høre flosklen "lad være med at købe dem". Ligeledes ønsker de, som kan orientere sig, ikke noget "forbud" imod fantasimodellerne; det er de intolerantes mellem linjerne gentagne gange ytrede fordom, at det skulle forholde sig sådan. De er ret tydeligt, at det er de intolerantes og industriens ønske, at vi er nogle, der skal "kigge den anden vej" uden at ytre os kritisk om fantasimodellerne, for industriens vedkommende måske af frygt for, at den skal tabe indtjening, hvis der bliver stillet kritiske spørgsmålstegn visse modellers autenticitet. For visse samlere af fantasimodeller er det for en ikke-psykolog anderledes svært at gennemskue, hvad det egentlig er, de har "i klemme", når de ikke bryder sig om, at andre vurderer modellerne med et andet sæt briller, end de selv gør. Som du så rigtigt skriver, så må konklusionen være, at "erlaubt ist, was gefällt" - også den anden vej rundt. Det er der blot nogle, der har det lidt svært med.

Med venlig hilsen
M:-)rten

P.S.
Engang, da jeg stod hos en forhandler med min modelsøgeliste og ikke ville købe en (fantasi)model, jeg havde fået kig på, udbrød han i et sarkastisk tonefald: "Det er sgu ligesom at samle på frimærker", hvilket han jo har ret i. Tonefaldet indikerede dog, at han mere så sig selv som forhandler af juleplatter.
/M


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Jernbanebøger

Tog - Alle tiders historie

Tog - Alle tiders historie
Pris 118 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak