IRMA overlever...
Hej Steffen.
Dejligt at se en nutidig Irma-butik - stadigvæk i live. Jeg husker godt "JRMA"-skiltene, bl.a. på Østerbrogade, og der findes mange billeder af dissse skilte, senest gengivet i Politiken i tirsdags, hvor der var et halvsides billede fra Irma-butikken i Stubbekøbing. I jubilæumsbogen er der også en del ældre billeder, og et sikkert sted at søge efter billeder med en Irma-butik i baggrunden, er i Sporvejshistorisk Selskabs mange liniebøger og -hæfter. Når jeg får tid, laver jeg nogle JRMA-udhængsskilte til min H0-butik.
Skal vi ikke lige nævne, at 'drabsmanden'på Irma, nemlig Coop/FDB/Brugsen, får et mindesmærke i form af et husbyggesæt fra hobby trade inden længe (så står det jo enhver frit for at konvertere bygningen til en IRMA-butik!).
![[image]](images/uploaded/2023020309311763dcd4658aafc.jpg)
I 1967 kørte vogn 257 rundt i København og reklamerede for Irma Kaffe. Vognen samt bivognen nr. 1381 er bevaret og findes på Sporvejsmuseet, men er ikke restaureret.
![[image]](images/uploaded/2023020309325463dcd4c6568f1.jpg)
Undervejs var der udskænkning af Irma Kaffe til passagererne. Det er muligvis direktør Børge Olsen, der sidder til venstre. Begge billeder er optaget af Leif Bang.
Med venlig hilsen,
Flemming