Hvorfor er modeltog så dyrt

af Jan Bøgedal Slundt @, 3/11 2019, 00:01 (1635 dage siden) @ Claus E. Hansen

Ja, min tog interesse startede for 57 år siden, da min far kom hjem med et brugt Märklin anlæg med 3 små tyske damplokomotiver og nogle blik personvogne på 24 cm, som var normalt for Märklin dengang og nogle få godsvogne. Jeg var dengang 3 år gammel. Denne første Märklin samling endte med at indeholde 6 Mârklin MY, 3 i vinrødt og 3 i rød/sort, 2 Lima MZ I som var ombygget til Märklin drift, 1 Hampli MO som aldrig kom til at køre ordentlig. og 1 tysk type 216 som jeg legede var en MX, samt et tysk industri lokomotiv som rangermaskine. Ca. 25 personvogne og ca. 35 godsvogne. Desværre kom jeg ind i et alkoholmisbrug da jeg var 17-18 år og manglede altid penge, så det hele blev solgt til Nyboder Hobby for kr. 4.000,-
Der gik dog kun et par år før jeg fortrød, at jeg solgte mit tog og jeg startede igen med at købe lidt, men det blev ikke rigtigt til noget, så jeg solgte igen.. og det skete en gang til. Og da jeg var omkring 40 år gammel og var blevet ædru alkoholiker, kom trangen til modeltog igen, denne gang blev de 2 skinne systemet. Epoken er fra 1. januar 1983 til 31. december 1990, og distrikt 1 (Sjælland & Lolland/Falster) DSB & OHJ. Jeg har desværre ikke plads til at ha' et anlæg hjemme, men må lufte mit materiel i en modelbaneklub... men måske en dag får jeg plads, det håber jeg.
mvh.
Jan


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak