Hvorfor er modeltog så dyrt

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 1/11 2019, 23:16 (1637 dage siden) @ Brian K
redigeret af Claus E. Hansen, 1/11 2019, 23:22

Hej

Har en knægt der er meget vild med tog, og vil gerne have noget modeltog. Det skal helst være danske lokomotiver og vogne, men uha uha man komme ikke langt for en 500 kr. Seddel.

Vi har kigget på nettet div. Steder og besøgt flere butikker. Men bare en lille brun DSB godsvogn koster 3/400 kr. En personvogn 5/600 kr. For ikke at tale om lokomotiverne.

Jeg har læst at modeltogsbranchen er en uddødende race hos især unge mennesker, noget af det skyldes jo nok også prisen på materiellet/skinner m.m. Ved godt der findes brugt modeltog på markedet men det er ofte lige så dyrt som de helt nye modeller.

Du skal ikke tage dig af de sure "opstød". Kigger man nogen år ud i fremtiden, så bliver der simpelthen så meget brugt modeltog i overskud, som ingen gider at købe.

For der er gennem årene blevet produceret i så enorme mængder. Tag bare alene hvad Märklin sender ud på markedet hvert år af nyheder.

Det jeg har lagt mærke til, er at priserne på brugt modeltog er faldende. Og som sagt, det vil være et mægtigt godt udgangspunkt for din dreng.

Inde i Facebookgrupperne "Modeltog på auktion og salg" og "Modeltog handel", kan man meget ofte gøre nogen gode handler, hvis der ikke lige er et marked eller en messe i nærheden.

Når det er sagt, så er der naturligvis producenter der skal leve af at lave modeltog, og det er også som det bliver nævnt, med til at have noget med prisniveauet at gøre i dag. Men det er så for de nye og aktuelle ting.

Som Steff nævner det, så er det jo nok ikke lige en Heljan E-maskine eller en MCK MX der står på ønskesedlen for din dreng. Det er også vigtigt at holde de kommende generationer til ilden, hvis hobbyen ikke med tiden skal dø helt ud.

Prøv at se alt det "grå hår", der dukker op til messer og legetøjsmarkeder, hvor der jo burde vrimle med de kommende generationer.

Kigger man bare syd for grænsen, så har man her i den grad forstået at holde de kommende generationer til "ilden". Det kan vi sgu lære lidt af her i DK ;-)

Mvh
Claus


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak