Fjernelse af påtryk på industrimodeller

af Lasse S, 10/2 2021, 11:49 (1164 dage siden) @ Svend B J

Jeg anvender også selv LUX produktet til at fjerne litrering og tryk m.m.
MEN det skal altså siges, at den er alt andet end skånsom. Den er meget kraftig og skal bruges nænsomt.

Det er fint, at anvende LUX DLE 90 (som på billederne fra Svend), når modellen ikke er malet og f.eks er støbt i hvid plast, hvor der så er påført tampon tryk eller lignende. Hvis modellen er støbt i f.eks hvid plast og så malet i en anden farve fra producentens side, så vil jeg absolut ikke bruge LUX til at fjerne tryk/litra m.m. Så er det stort set umuligt ikke at få fjernet noget af farven også.

Men som sagt, jeg anvender selv med stor glæde det her LUX DLE 90 produkt. Men vær som sagt meget påpasselig.

Skal man bare fjerne litrering og andre tampontryk i den størrelse, så vil jeg helt klart istedet anbefale "Micro set" fra producenten Microscale. Det er en væske der normalt er beregnet til brug, når man skal påsætte dekaler og lignende. Men den er også god til at fjerne f.eks. litrering fra et lokomotiv, uden at det ødelægger/ætser selve modellen. Micro set kan blandt andet købes hos Kystbanen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak