Tyske webbutikker med/uden moms

af Toftegaard, 25/5 2018, 12:11 (2156 dage siden) @ Denis Petersen

Ja, Lippe sælger R37, og R37 sælger også fra deres egen webshop. Foreløbig viger jeg dog uden om begge, da de håndterer salg til lande uden for EU - og det er der, jeg befinder mig, i Norge - dårligt eller slet ikke. Det er momsen, det drejer sig om.

Når jeg køber noget i Tyskland, og det er typisk fransk/italiensk materiel fra Epoke IV, så har det hidtil været fra https://www.schmidt-wissen.de/. Der har jeg oprettet en bruger og angivet min adresse i Norge, og så er alle priserne i butikken uden tysk moms. Når jeg sluttelig køber, lægges der heller ikke tysk moms på, hvilket er i min interesse, da jeg skal betale norsk moms ved indførsel til Norge. Super nemt og helt korrekt håndteret af Schmidt-Wissen.

Sådan fungerer det ikke hos Lippe. Der skal man lede længe for at finde det sted, hvor det er beskrevet, at de vist nok håndterer salg til lande uden for EU. Hvad man helt nøjagtigt skal gøre og hvor man skal gøre det er utydeligt, og det tog mig 3 e-mails med Lippe support at komme frem til, at man i kommentarfeltet på ordren skal anføre sit "Tax ID" og skrive, at man bor i Norge. I Danmark/Norge har vi ikke noget "Tax ID" men bruger vores personnummer. Super tvivlsomt håndteret af Lippe, da udeladelse af betaling af tysk moms afhænger af hvor forsendelsen overleveres til mig (i Norge) og ikke om jeg er skatteyder i Norge.

Schmidt-Wissen har ikke R37 på programmet, så jeg leder efter en anden og lige så kvalificeret butik. Jeg har ikke prøvet med Lippe og vil helst ikke, da jeg ikke har fået et logisk svar på hvordan de i praksis håndterer ordren. Jeg afgiver jo ordren inkl. tysk moms og betaler dette beløb med mit Visa-kort. Tror jeg på, at de husker at læse, hvad der står i kommentarfeltet, og ændrer de så efterfølgende ordren og beløbet i forhold til Visa? Nej, som almindelig forbruger har jeg mine tvivl.

Jeg havnede i sin tid hos Schmidt-Wissen ved en tilfældighed; havde nok søgt efter et specifikt produkt og så var de en af de første butikker, som blev vist i Google.

Mvh Toftegaard


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak