Spørgsmål til DSB Q-Vogne

af Jan-Eddie, 1/2 2017, 20:15 (2644 dage siden) @ Ole Holm

Hej Ole.
Sådan! Gennemført til mindste detalje. Tillykke med resultatet.
Jeg har prøvet at finde noget om indvendig farve, men uden held.
I "Betænkning angående maling af Statsbanernes rullende Materiel 1926" står der en hel del om udvendig og indvendig behandling af personvogne, udvendig behandling af brune og hvide godsvogne men intet om indvendig behandling. Kan man ud af dette slutte, at vognene slet ingen indvendig behandling fik????????
På de ganske få billeder af Q vogne der findes, hvor man kan se dele af den indvendige beklædning ser de som nye meget lyse ud på de sort/hvide fotografier. At vognene efter transport af svin og kvæg indvendigt blev desinficeret med læsket kalk har nok bidraget til at den lyse overflade blev bevaret. Maling på de indvendige flader havde sikkert heller ikke godt af en gang læsket kalk. Så jeg tror du har ramt ganske godt med den meget lyse grå farve. Udvendigt virker den brune farve (på min skærm) ikke helt så rødbrun som jeg tror de var.
Sidst men ikke mindst, husk at åbne alle lemme i vognen når der er kvæg, svin eller heste ombord. Det har jo også den fordel, at man kan se dit flotte arbejde indvendigt og lasten også. Gavldøren plejede vist også at stå åben når der var svin i vognen.
Håber at se mere fra din heldige hånd.
TAK
Jan-Eddie


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak