Spørgsmål til DSB Q-Vogne

af Steff, 6/1 2017, 11:58 (2668 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´formiddag!

Nu er det heldigvis sådan, at antallet af heste/hornkvæg stod angivet på siden af vognen. Helt sikkert på de ”store” Q. Jeg har ikke kunnet finde billeder/tegninger på de små med denne angivelse. Her er blot angivet hvormange ”Centner” vognen måtte bære.

I sin tid udgav ”PT” bøger og ”Kurland” to A4 hæfter, ”Danske godsvogne, anden del, Jernbanemateriel 3” og ”Jernbanemateriel 2”, begge om Q vognene og deres afarter, DSB (JFJ/SJS) og privatbanerne. Begge med en god tekst samt tegninger og billeder. Altså et næsten ”must”, hvis man vil bygge vognmateriel.

Der er dog også noget hjælp at hente på disse sider:
http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=12
der omhandler militære transporter, herunder heste.

Yderligere findes det mest omfattende materiel om disse vogne i Per Topp Nielsens, ”Driftsmateriellet”, der er en kæmpestor udgivelse med løsbladssystem og vognene.

Fælles for de nævnte kildematerialer er dog nok, at de kun fås antikvariske. Status på ”Driftsmateriellet ved jeg ikke”.
Men altså – som også MFL skrev – 10 heste/hornkvæg. Der er indvendigt binderinge, således at det transporterede kvæg/heste ikke led skade med transporten.

Jeg kan IKKE ud fra diverse udgaver af beregninger af togvægte læse direkte, hvor mange heste/kvæg/grise/får der måtte indlæsses i vognmateriellet, men ud fra tallene passer det godt med et sted mellem 8 til 10 stk. kvæg, førstnævnte må så være de små Q, uden at jeg dog er sikker.

Herunder et billede af Hobby-Trade epoke II Q-vogn, hvor du kan se hvad der skal stå på siden af din vogn.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Får vi resultatet at se og en byggebeskrivelse kan du jo altid sende til en lille avis på Sydsjælland;-) .


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak