Rp25... Bør producenterne skelne?

af bahnfannet ⌂ @, Malling, 20/8 2014, 07:59 (3700 dage siden) @ Muncken

Det er vel også ved at være på tide efterhånden at producenterne skelner imellem legetøj og modeltog...
Hvad er forummets holdning til det?

Jeg er stadig uklar på den definition, nok mest af alt fordi jeg synes det er en endeløs debat uden et entydigt svar af den simple grund: Ingen anser deres modeljernbane for legetøj, så ingen vil placeres i den kategori.

Baseret på det jeg hører fra bl.a. FREMO-folk, så er definitionen på legetøj mere et spørgsmål om, hvorvidt man bygger moduler, benytter Tillig-spor, har RP25-hjul og låste koblinger. Alt andet er "legetøjstog", "2-skinne Märklinist" eller "BRIO-tog". Jeg er blevet kaldt meget, make your pick. Mit tog er dog ikke lavet af træ, så BRIO-tog anser jeg for en ond og arrogant bemærkning. ;-)

Mit udgangspunkt er:
Mulighed for at gøre som jeg vil. Om end jeg heller ikke finder super glæde ved små radier, for vi kan sagtens blive enige om, at B-vogne ser latterlige ud på dem, så er det nu engang min virkelighed og jeg sætter pris på materiale der kan fungere i alle tilfælde.

Misforstå nu ikke: Jeg synes også det er fedt at køre på modulanlæg med lækre sporføringer osv. Jeg synes også det er sjovt at mit tog kan køre derhjemme, hvor jeg hygger mig med det flere gange om ugen. Jeg vil ikke "dømmes" med et legetøjs-stempel pga. det meget almindelige krav.

Jeg er desuden begyndt at slække på mine krav til korrekthed og udseende. Jeg havde mistet evnen til at købe et lokomotiv alene fordi jeg syntes det var pænt. Jeg var nået dertil hvor jeg kunne gå i koma over et horn der sad forkert, eller en undervogn(!) der ikke var korrekt. Det var håbløst, for jeg kunne ikke købe noget som helst uden at finde en eller anden lille bitte ting, som gjorde mig utilfreds. Derudover tænkte jeg meget på, hvad "de andre" nu mente, hvis jeg nu købte model A eller B, for det var jo anset som "legetøj".

Nu arbejder jeg på at være ligeglad, jeg køber hvad der passer mig - og folk kan kalde mig hvad de vil - men mit tog er for mig og min hjemmebane, som desværre lever med små radier. Jeg tror jeg er som modelfolk er flest, og når producenterne leverer spor med små radier, så må de også producere materiale der kan køre der. Samtidig må jeg acceptere, at hvis jeg vil have ultrakorrekte modeller, så kan de ikke altid køre der. Det er som sådan fint nok.

Heljan (nu var det her snakken gik) laver ikke skinner, så de er i min bog fritstillet, men har så et ansvar for at angive på kassen at materialet ikke kan køre på radius dit og dat - og måske M-skinner. Jeg mener også de skrev det.

Med venlig hilsen
Søren
- som til trods for at han bygger med Trix C-skinner (find bare hvidløgene frem, jeg er immun), også arbejder for korrekt oprangerede vognstammer, køreplaner, vognkort, 100% fungerende signalanlæg og alt mulig andet som gør det sjovt for ham!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak