Jeg var i Stoholm, og syntes det var godt, på nær, at man kun kunne gå rundt om, og ikke komme mere ind i midten. Herved blev man afskåret fr at se alle de flotte moduler, der også er med, men som ikke var ude i periferien.

Afstanden ude ved kanten var generelt fin, og man skal have respekt for, at ikke alle kan finde ud af at holde nallerne for dem selv (desværre).

Det var dog søndag noget dødt, og der var langt mellem togene. Jeg ved godt, at det ikke skal ligne et Tivoli, men man skal sørge for, at der sker noget helst hele tiden, eller så i det mindset oplyse bedre om pauser. Det var nok her den største anke egentlig er: Nemlig at man ikke rigtigt havde focus på publikum. Det er heller ikke normalt, at der er åbent for publikum til FREMO-træf, kunne jeg forstå på et par deltagere, men så er der jo her noget at øve sig på. Det er egentligt synd, at man ikke er mere åbne, men det kræver jo så selvfølgeligt også noget mere af deltagerne. Dette skal ikke tolkes negativt, men blot som øjenåbner for nogle punkter, man skal være opmærksomme på. Et godt træk var også, at Martin Wilde holdt nolge foredreag om FREMO og det at køre med moduler. Jeg overværede dem ikke, men initiative er fint, og giver interesserede en mulighed for at komme et skridt nærmere.

Amerikanerflokken havde lavet en lille folder om kørslerne. Den var fin og noget tilsvarende kan man opfordre øvrige deltagere til også.

/Jan