Bladet "Signalposten" - hvad med arkivet, alt OK

af Erik V. Pedersen ⌂, 30/1 2013, 13:39 (4114 dage siden) @ Steff

Hej.

Jeg kan kun tilslutte mig de to sidste "ærede talere" og deres udsagn.

---

Nu er det jo altid et spørgsmål, hvor dybt der skal graves i besvarelsen af et "rimelig enkelt" spørgsmål, -derfor mit første korte svar. Her er både UTJ´s første, korte og Steff´s længere supplerende svar meget dækkende, for det jeg ikke fik nævnt.

---

Når Holtrup modtog et oplæg til en artikel eller lign. "udefra" (mit første svar gik nok nærmest på "dagligdagen" redaktionen indbyrdes), blev den gennemlæst og taget stilling til. Som ganske rigtigt anført, blev materiale, han ikke kunne/ville benytte, returneret straks eller i det mindste hurtigt.

Herefter blev artiklen indtastet og udskrevet i spaltebredde -med indsatte fotos- på hans tekstbehandlingsanlæg (Olivetti), og sendt til forfatteren til korrekturlæsning, men samtidig med mulighed for forfatterens tilføjelser/afkortninger/rettelser, i den tekst, han havde skrevet for nu kortere eller længere tid siden, og nu genlæste med lidt andre øjne (det kender sikkert alle, "der skriver"). Ved tilbagekomsten af disse korrekturer, blev alt rettet m.v. og kunne nu enten anvendes direkte eller -efter nogle forfatteres ønske- fremsendes til endelig godkendelse. Først så blev bladet sat op til trykning.

Herefter er det også rigtigt, at alle forfattere fik deres oplæg med illustrationer og det hele retur, i breve (til "fremmede" forfattere) og på redaktionsmøderne (redaktionsmedlemmerne). Der var således ikke noget egentligt tilbageværende arkiv, på det område.

Det jeg tænkte på som (arkiv-)materiale, der lå tilbage, var det materiale Holtrup havde liggende endnu ubenyttet, da han traf beslutningen om at lukke bladet.

Her er jeg også overbevist om, at laaangt det meste er blevet returneret til de pågældende forfattere/indsendere. Som nævnt i første svar, -mængden af "interne" henliggende artikler, var til at overse -- de måtte på det sidste "hives" ud af de resterende redaktionsmedlemmer til øjeblikkeligt brug.

Det har derfor kun været ganske småt med egentligt bladmæssigt arkivmateriale.

Brevveksling/aftaler med LOKOMOTIVET kender jeg intet, eller i det mindste kun meget lidt til. Holtrup har sikkert nævnt et og andet dengang, men hvor meget husker jeg derom ???

Holtrups egne papirmæssige arkivalier har jeg allerede gjort rede for (Jernbanemuseet), og vedr. de mere "håndgribelige" effekter, har han sikkert både foræret ting væk, ligesom han også bortauktionerede nogle af dem i SIGNALPOSTEN af og til (skrevet uden at have læst alle årgangene igennem).

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak