Fritrumsprofil og porte?

af Hans Peter Balle, 12/1 2022, 15:47 (1060 dage siden) @ Jan K.

Hvis du tager udgangspunkt i "Banernes bygning og udstyrelse" (1965), har du ret i, at ved remiseanlæg tillades et ganske snævert profil. Med henvisning til Fig. 63 på side 72, tror jeg faktisk, at du kan komme ned på 3300 mm (Specialprofil D), hvilket svarer til 37.9 mm i størrelse 1:87.

Problemet er blot, at modelbane fabrikanter ikke altid holder bredden på deres modeller præcist i 1:87. Jeg vil foreslå, at du på dette punkt følger de vejledende NEM normer og holder dig til en portåbning på 42 mm. Lav en prøve med noget af det materiel du har tænkt at sætte i remisen. En Heljan MY er omkring 40.2 mm på det bredeste ved trinnene og en ældre Perlmodel af en "dadelæske" når op på omkring 40.9 mm. Fleischmann materiel fra 60erne og måske senere var noget i overstørrelse og er muligvis bredere.

God fornøjelse med projektet.
Hans Peter


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak