Stemningsbillede fra modeljernbane

af Steff, 27/12 2019, 12:36 (1575 dage siden) @ Claus Nielsen

Kære Claus

Spor 1 i 1: 32 (og for den sags skyld også Spor 0 i 1:45) FYLDER RIGTIGT, RIGTIGT MEGET og man skal have enormt med plads for at kunne køre som på en bane i 1:87, nok de allerfleste steder uladsiggørligt. Derfor finder ”kørsel” nok mest sted i en klub eller med modulanlæg, sidstnævnte hvor man så opstiller moduler til f.eks. en udstilling.

Jeg kan ikke sige hvad andre gør, men se bl.a. dette link ( https://spor1nyt.dk/ ), der nok er det bedste vedr. Spor 1 i Danmark.
Jeg selv har ikke plads – og aldrig haft en modeljernbane undtagen dengang et gulvtæppe med diverse ovaler og Märklins metalskinner var DET, der var muligt. Men jeg har haft masser af samlermodeller og bygget meget i 1:87, dels for mig selv, dels for tidsskriftet Lokomotivet og sidst for NMJK. Det hele er nu afhændet, opbevaringsplads!

Det jeg gør er at bygge nogle modeller, se dette link: https://proinor.no/danske-togmodeller-spor-1-132/ eller ændre industrifremstillede til dansk, f.eks. beholdervogne eller det jeg nok p.t. synes mest om, modeller af installationer og bygninger fra den daværende 2. Banegård (den ved søerne og hvor Paladsteatret nu ligger). Og så DRØMMER jeg om at fremstille et diorama på en eller flere modulplader, der så kan bruges ved udstillinger eller andet. Jeg har personligt ikke selv behov for at ”køre”! Og det viste billede er netop kulopbevaringspladsen fra Maskindepot Nordbanegaarden.

Herunder nogle billeder fra det jeg har fremstillet på forskellig vis eller fået fremstillet (damplokomotiver, det er helt klart uden for mine evner og formåen).
Så det korte svar er, at jeg HYGGER mig ved at bygge bygninger fra Kbh 2. banegård, vogne og så engang sætte dem på en modulplade. Jeg har sq ikke plads, men drømmene fylder jo ikke pladsen op:-)

Herunder lidt ”frembringelse” egne og så damplokomotiver fra andres hånd, det hele selvfølgelig i 1:32. Håber det kan blive til inspiration for andre.

[image]
DSB litra Q II tager kul via kurve fyldt med kul på Mdt. Ki.

[image]
Mdt. Ki med kuloplagsplads, remisen i ½ længde og det samme for kuloplagspladsen i bredden.

[image]
BP tankvogn bygget på basis af Märklin beholdervogn.

[image]
Shell tankvogn bygget på basis af Märklin beholdervogn.

[image]
DSB litra IS med Tårnbremse bygget på basis af PRIONOR byggesæt.

[image]
DSB litra C, messing model bygget af Verner Olsen 1984 (godt og vel 3,5 kg!!)

[image]
DSB litra D IV i spor 1 (1:32) og spor H0 (1:87) for sammenligning af størrelserne, bygget af hhv. Tikøb (Kim Møller 1:32) og afdøde Jørgen Stürup (1:87), begge i messing mv.


Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak