"Banen" lukker og slukker .... men er der andre???

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 22/12 2011, 13:03 (4502 dage siden) @ UTJ

I Sydneys S-tog sidder ca. hver 5. passager med en iPad, en Kindle, en Netbook, en Galaxy eller en helt 5. device, jeg aldrig har set før. De ser film, snakker over Skype, spiller, skriver email, læser aviser, læser jernbaneblade? osv.
Et trykt magasin, der udkommer 4 gange årligt med en produktionstid på over en måned er historisk allerede på udgivelsesdagen. De eneste artikler med en værdi vil være historiske artikler eller artikler om anlæg, materiel eller lign. Enhver nyhed i et sådan magasin vil være håbløst forældet med mindre ophavsmanden til nyheden har holdt kortene tæt ind til kroppen.
En anden fordel med et gratis online magasin (financieret af reklamer) er, at antallet af læsere sandsynligvis vil være 3-4 gange højere end et trykt magasin til over 100,- kr. pr. nummer.
Nå, jeg er nok bare forud for min tid. :-)

NB: Hvis nogen tror, jeg prøver at skyde nye initiativer ned fordi jeg selv vil udvikle Signalposten til et sådan online magasin, så er det ikke tilfældet. Mine 24 timer i døgnet er (desværre) fuldt booket langt ud i fremtiden.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak