Bykulisse

af Morten Flindt, 8/2 2019, 11:41 (1897 dage siden) @ Skott

Hejsa

Jeg er ret fascineret af Sundborgs Banegravsgade - Og da jeg selv har brug for at lave noget lignede, for at skjule en nedkørsel, var ideen jo oplagt.

Sundborg bruger til sin kulisse en del ældre byggesæt fra Kibri, da de godt kan gå som danske - Dog er flere af dem udgået af produktionen, så jeg er lidt på jagt efter andre lignende bygninger af et par etagers højde, der kan bruges til formålet.

Måske nogen herinde har nogle gode bud til mulige 'fordanskningsmulige' byggesæt?

Hej Skott,

En del af bygningerne her, her, her, her og også her og her (bemærk det meget "danske" Milchwerk i funkisstil) samt kulisserne her kan snildt fordanskes og skæres ned i højden og sammenstykkes til en dansk baggrund ved hjælp af collageteknik.

Generelt for danske byhuse gælder, at hovedparten af dem, men ikke alle, står i blankmur og ikke er pudsede, at vinduerne er "dannebrogsvinduer" og at udenlandske kviste ikke gør sig godt på et dansk hus. Tage med udenlandske typer tagsten bør erstattes med danske teglsten eller "danske" skifferplader.

Hvad danske parcelhuse angår, er jeg faldet over "Dackegatan" her, et svensk typehus, som også blev eksporteret til Danmark. En god ven i det nordsjællandske har boet i rødstensudgaven med garage i kælderen og tegltag.

Man skal næppe forvente sig, at der bliver produceret ret mange flere "danskegnede" huse i styren. Det er blevet for dyrt og markedet herfor er faldet drastisk i de senere år.

Med venlig hilsen
Morten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak