RAL farven på lidt mere materiel!

af okhansen, 2/8 2023, 15:38 (274 dage siden) @ UTJ

Kære Ole

2.g. S-tog blev malet i "lyntogsrød" DSB nr. 11 rød 1931, der er RAL 3003.
(Ref.: bl.a. "S-banen 1934-2009" af Morten Flindt Larsen og John Poulsen m. fl., Banebøger 2009, ISBN 978-87-91- 434-204, side 324/325) og "DSB farveskema 1929-1991, Lokomotivet".

Det senere moderne personvognsmateriel fik fra ca. 1971 ff. RAL 3002.


Det er altså ikke korrekt - du kan ikke bruge RAL til farver som ikke er RAL-definerede.

De røde S-tog var rigtignok lyntogsrøde, men det er ikke RAL.

Jens Nielsen arbejdede (selvfølgelig) med den røde farve, men det var bundet opdrag fra Hjelt som ville have "røde tog". Den designrøde var oprindelig en eller anden rød-rosa og på et tidspunkt besluttede "nogle" så at det var RAL 3003 - for lettere at kunne bestille maling mv. RAL 3003 ligner jens Nielsens farve meget. Designrød fra 1972 har aldrig været RAL 2002.

Da man (læs: Hjelt) besluttede sig for røde personvogne ommalede man i forsøg nogle få vogne (Bf-vogne mv) og da beslutningen var truffet fik Scandia midt i første Bn-vognsordre besked på at male de efterfølgende vogne røde inden levering (ca fra Bn 725 i december 1971). Rødt personvognsmateriel blev således indført inden Jens Nielsens designmanual og formentlig variant eller blot i lyntogsrød. Vognene i præsentationstoget i 1972 var for de flestes vedkommende blot nylederede vogne i denne farve, med lidt Jens Nielsen-forsøgsdesign på. Jens Nielsens designudskejelser blev i øvrigt afprøvet i en udrangeret BRh-vogn, men det er en anden historie.

Når man skriver om farver synes jeg altså ikke man autoritativt skal skrive RAL-ditten-datten, når det kun er tilnærmelser. Det slår igen når eftertiden søger på det.

Hej UTJ

Når jeg spørger efter RAL farver, så er det fordi jeg simpelthen ikke kender bedre. Jeg er så godt klar over, at DSB ikke anvendte RAL farver dengang, men tager udgangspunkt i, at der tilnærmelsesvis må være noget der ligner.
Jeg har efterlyst en farve som ligger så tæt som muligt på min 2 G. S-togs overdel, og gerne inden for Vallejo, da det er den maling jeg kender bedst til. Jeg har fundet en side med DSB RAL farver til brug for modeltog, så den tog jeg udgangspunkt i med mit spørgsmål her i forummet. Det er så ikke angivet på siden, hvilke farver der er anvendt på diverse DSB materialle.

Så spørgsmålet er stadig åbent. Hvilken farve er tilnærmelsesvis den mest rigtige til 2. Gen S-tog, og det er selvfølglig til skala H0.

Mvh. Ole


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Holbækegnens Mergelselskab, Hannerup Mergelleje

Holbækegnens Mergelselskab, Hannerup Mergelleje
Pris 150 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak