Teakfarve

af CB, Frederiksberg, 1/11 2011, 20:00 (4531 dage siden) @ Steff

Jeg er en af de, der sværger til vandbaseret maling når jeg laver modeltog.
Der er mange fordele ved at benytte terpentin- eller oliebaserede farver så som vedhæftningsevne, holdbarhed og glans.
Men.. Det faktum, at jeg kan sidde i stuen eller på arbejdsværelset stort set uden udluftning og arbejde uden at det har gener for resten af familien er af stor vigtighed. Humbrols farver fx er piv-giftige i ikke ventillerede omgivelser. Det ikke sagt for at skræmme nogen til ikke at benytte oliefarver, for jeg bruger også selv en gang imelellem oliebaserede farver -især hvis jeg skal frembringe en helblank overflade.

De farver jeg anvender er hovedsagelig LifeColor som jeg har gode erfaringer med.

Til Teaktræsprojektet er jeg begyndt med en grå airbrushprimer fra Vallejo. Den har forbavsende god vedhæftningsevne på metal og dækker ret godt uden at klumpe.
Derefter har jeg penselmalet mig frem til et for mig tilfredsstillende resultat ved at anvende de nedenfor afbildede farver.
Startende med en farve som i LifeColors program hedder "Tan vietnam". Derefter har jeg bygget op med lysere og også mørkere farver. Alle malet "lidt sjusket" -dvs at de ikke er lagt helt jævnt og dækkende på for at give træværket en flammende struktur. jeg har "vasket" vognen i en vinrød farve (DSB-rød) for at give brædderne et svagt rødligt skær igennem de brune og gule (Italian Mimetic Yellov). Et par af farverne er "Gloss" -hvilket i LifeColeors verden vist kun kan kategoriseres som halvblank.
Slutteligt har jeg givet hele vognen et tyndt lag med Testors "Dullcoat" halvblank spraylak.
Det sidste er også en stinkbombe, men giver en fantastisk finish. Det blev gjort et afsides sted for ikke at genere hele familien ;-) .
[image][image][image][image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak