FREMO-kørere øst for Storebælt

af mr-data, 1/9 2013, 19:17 (3900 dage siden)

Jeg går og leger med at tanke om at begynde at bygge moduler efter Fremo i HO Europa (NEM). Jeg synes ikke det lader til at der findes nogen kørere på Sjælland i Ho (København er så vidt jeg kan se en N-gruppe), kan det virkelig passe?

I første omgang er det planen at bygge strækningsmoduler, dels for at få noget erfaring, dels fordi jeg synes jeg så noget på Fremos hjemmeside de kaldte "ridderligheds-princippet"; hvilket skulle betyde at man burde have og tilbyde strækningsmoduler af en anden længde på 3x ens stationslængde.

Sidenhen kunne jeg godt tænke at bygge Nykøbing F. station fra 1960 (den nuværende), eller rettere sagt, en tillempet udgave heraf. Dels baseret på en opmåling vha. Google Maps, dels baseret på km.-angivelserne i TIB, og derefter omregnet, skulle denne station blive godt 30 meter lang i H0. Tager vi så "lillesøster" Nyk. F. Vest (som ligger på Lolland lige efter Frederik d. IX's bro), bliver den for alvor "kriminel" da disse to stationer (og broen) ville blive omkring 52 meter lang, og ifølge tråden om CBT Frederikshavn Gl. Station ser man helst ikke stationer på mere end 10 meter.
Men det burde vel ikke være en umulig opgave at få kortet stationen (eller stationerne) ned i en mere fornuftig længde; ifølge TIB skulle Padborg være omkring 900 meter i H0, men KDMJK har bygget en model på ca. 10 meter, og det må da været lidt af en udfordring.

Men det projekt (Nyk. F.) er foreløbig fremtidsplaner; nu vil jeg først bygge nogle strækningsmoduler, evt. nogle mindre stationer.

Men som sagt: Findes Fremo H0-kørere øst for Storebælt, og i givet fald, hvor mange?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak