James May and the Battle to Save Hornby

af Flemming Søeborg @, 6/3 2025, 13:05 (20 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det er et par interessante film om det hæderkronede firma Hornby og den noget bevægede historie om firmaets nedgang - og bestræbelserne på at rejse sig igen. Nu er filmene fra 2018-19, så de er jo ikke højaktuelle, og hvad er der sidenhen sket med Hornby - og dets mange datterselskaber? Så vidt jeg kan se, går det godt for Hornby-gruppen - jeg har dog selv kun ét eneste eksempel på Hornby-produkter, nemlig den nye model af Sentinel-traktoren, som er glimrende - også selvom den er i spor 00. Da karossen er lavere end f.eks. et 'normalt' H0-rangerlokomotiv, går det godt sammen med almindeligt H0-materiel. Teknisk er det også helt i orden - faktisk er den lille, trepolede maskine et af de bedst kørende lokomotiver, jeg har. Men som jeg har nævnt andetsteds, lad være med at importere varer fra Storbritannien som privatperson - det koster kassen i form af told, momns og ekstreme gebyrer til Post Nord.

Hornby-gruppen er dog langt mere end blot britiske modeller - det er f.eks, også Humbrol, MKD, Lima og ikke mindst Electrotren, Jouef og Rivarossi, og her er de sidste tre mærker "second to none". Electrotren, Jouef og Rivarossis nyeste modeller kan uden videre sammenlignes med f.eks. Rocos og Pikos modeller - de er af høj kvalitet, de fumgerer glimrende, og så er der tale om spændende og sjældne modeller som det spanske 'IC2' og 'Ferrobussen' (spansk udgave af Uerdinger-skinnebusserne); Jouef har udviklet en revolutionerende ny belysningsmetode i passagervogne (tryk på taget, og der er lys!), og Rivarossi laver fremragende damplokomotiver - og for øvrigt også DSB-Klædeskabet, et teknisk mesterværk. Kun MKD - som var efterfølgeren til Jouefs husbyggesæt - hænger noget i det, og hidtil er der kun udsendt nogle primitive husbyggesæt i skala 1:100 (billige genoplag). Jeg påtalte det over for firmaet, men fik blot et intetsigende svar tilbage. Så selvom Hornby-gruppen overordnet set klarer det godt, er der plads til forbedringer, og især de kontinentaleuropæiske modeller fortjener langt bedre eksponering herhjemme..

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Verdens bedste Ib Spang Olsen

Verdens bedste Ib Spang Olsen
Pris 180 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak