KS-Lunding-vogn i størr. "H0" / 1:87

af Flemming Søeborg, 22/8 2022, 23:41 (605 dage siden) @ Erik V...,, Pedersen

Der bliver skam arbejdet på at fremstille et Lunding-vogntog i 3D-print. Der er lavet prøveskaller i skala 1:160, 1:87, 1:43,5 og 1:22,5, ligesom der eksperimenteres med undervogne med skjult drev og komplet indretning. Også "Dukke Lise" (med 'fiktiv' bivogn) er under udvikling. Fordelen med 3D-print er, at alle størrelser kan fremstilles - for eksempel har modelbyggeren (som p.t. ønsker at være anonym) lavet Trianglens ventesal "BIEN" ("Suppeterrinen") i skala 1:160, 1:100 og 1:87 indtil videre (tidligere præsenteret i Spor og baner, i al beskedenhed). Og mange andre beslægtede projektet er under udarbejdelse.

Her er et lille udvalg af prøveskuddene, set på Skjoldenæsholm på "Medlemmernes Dag" den 30. juli:
[image]

Her ses Turistudgaven af Lunding-vognen med bogier og undervogn (prøver):
[image]

Vi slutter af med "BIEN", hvortil der nu er udviklet de flotte B.T.-skilte (i virkeligheden med neonlys, men det fungerede ikke i model...!):
[image]

Når modellerne engang er færdigudviklede, forestår der et omfattende bemalingsarbejde (jeg har prøvet!).

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


---------------------

Hej Flemming.

Pudsigt -- jeg var der fra ca 15.30 til 18.30, men så dig ikke ???

Jeg havde et familiemedlem siddende i en bil på parkeringspladsen, for at hente mig hjem (ikke sporvogns-interesseret). Netop i det øjeblik, jeg skulle sige farvl til Formanden (ML), blev jeg råbt an: "Hej Erik". Det viste sig at være en modelbygger, der også havde bygget en Lunding-vogn i 3D-print ! ! ! Den samme modelbygger ??? Jeg fik (med tilladelse) taget et (desværre) uskarpt foto af vognen -- glæder mig til at se et bedre foto fra modelbyggeren selv)..

Se evt et indlæg på min hj.side "August 1922"

Hej Erik.

Jamen, jeg var der skam - flere vidner, herunder Formanden, kan bekræfte dette - endog i samme tidsrum, som du var der. Men, det er jo et vidtstrakt område, og der var meget at se på - og mange at tale med. Her er dog et bevis på, at jeg var der:

[image]

Dette var dog nogle lidt grove overdele fra en tysk modelbygger. Her et andet bevis:

[image]

Den 'fiktive' KS R 4 ved en klassisk hyrevogn i Valby Langgade.

På nettet kan man finde andre eksempler på københavnske modelsporvogne, bygget af lige så dygtige modelbyggere som dig. "Syrevognene" kan f.eks. bygges ud fra en grim ølsporvogn fra Grell, og Atlas-vognene kan ombygges til andre typer - jeg har f.eks. lavet vogn 200 ud af en 437'er. Da jeg p.t. er i 'flyttemodus', er sagerne pakket ned, så jeg kan ikke tage billeder af mine modeller, desværre.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Banernes Biler

Banernes Biler
Pris 310 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak