600mm Decauville lokomotiv

af Claus Nielsen, 4/2 2022, 10:57 (811 dage siden) @ BenjaminA

Hej Benjamin
Jeg har ikke viden om en Decauville Type 3 i Danmark (og heller ikke en Type 1, der godt kan ligne). Men hvorfor ikke se stort på virkeligheden? Det kan jo være, at en industri har fået et godt tilbud? Flere steder i Danmark har vi set ret atypiske maskiner, der ved mere eller mindre tilfældige begivenheder er endt i Danmark. Fx Valby Gasværks lille Bagnall-damplok, de tre Bagnall-maskiner på Lolland, de to store Borsig-maskiner ved Assens Sukkerfabrik og Fowler-loket ved Nystrup Grus. Og her taler vi slet ikke om de mere eller mindre eksotiske maskiner, der under besættelsen endte her i landet.

Generelt var der ved tidlige industribaner i Danmark en form for 'barriere' af forretningsmæssig karakter for hvornår man brugte små damplokomotiver. Med små sporvidder (typisk 600 mm) var transportmængderne ofte små, og var afstandene korte klarede man sig med heste. Var transportbehovet større øgede man sporvidden til fx 785 eller helt op til 900 mm og brugte damplok. De mindre industrier og entreprenører kunne generelt ikke bære den store investering et damplok var, med de transportmængder og produktion de havde. Ældre lærebøger i jordarbejder har tabeller for hvornår det alt andet lige kan betale sig at gå fra trillebør til håndskubbet/hestetrukken tipvogn og til lokomotivtrukne tog (senere kom mindre motorlok til og de forrykkede balancen i forhold til håndskubbede og hestetrukne tipvogne, mens damplokomotiverne langt op i tiden var foretrukne til større opgaver).

Jeg er sikker på at du kan finde en måde at sandsynliggøre en lille Decauville-maskine på en lille bane i provinsen - måske har en af de franske forbindelser som Sundborg taler om her, hjulpet med anskaffelsen?

Mvh
Claus N


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak