Railway Modellers' Club of Queensland

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 30/3 2012, 08:56 (4381 dage siden)

For et par uger siden var jeg på besøg hos endnu en modelbaneklub her i Brisbane: Railway Modellers' Club of Queensland.
Klubben har to stationære anlæg (H0 og N) samt 4-5 transportable (det kunne formanden ikke lige huske).
De to stationære anlæg var begge i rundbanelayout, der tilsyneladende er meget populært i Australien jævnfør mit forrige besøg hos All Gauge Model Railway Club, Inc.
Jeg spurgte om man kørte efter køreplan men det gjorde man ikke. Medlemmerne kom med deres eget materiel (australsk, amerikansk, europæisk) og kørte (rundt og rundt og rundt). De to stationære anlæg var ganske nydelige dog uden ret mange detaljer. Stationer, sikringsanlæg, signaler, remiser osv. var der ikke meget af.
Ude bagved fandt jeg et par N-modulstykker der til gengæld var rigtig flot og detaljeret lavet med bl.a. et vandfald.
Her følger et par billeder.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak