Fremo - Luftkasteller / Gæstfrihed

af AndreasM, 26/11 2018, 23:03 (1972 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Jeg håber at stationen også vil kunne bruges til andet end Fremo-træf - den skulle gerne bruges så meget som muligt, sådan at så mange som muligt vil kunne opleve dette lille stykke jernbane fra virkeligheden omsat til model i skala 1:87.

Men dit svar her udstiller blot det åbenlyse, at du ingen ide har om arbejdsopgaven i at medbringe en station af den størrelse du planlægger, til et sådant træf. Selv de mest entusiatiske af de større stationer besøger måske 2, maksimalt 3 træf på et år.

Og har du siden sidst fået besøgt et (Fremo) træf og set noget af din teoretiske viden omsat til praksis?


Jamen, jeg føler mig allerede meget velkommen ;-)
Jeg har indtil videre oplevet to udstillinger med "indbygget" Fremo-træf. Ved den sidste var der norske deltagere, som havde nedbragt deres utroligt flotte moduler - og hvor vi i modsætning til de danske deltagere oplevede dem som utroligt imødekommende og snakkesaglige, og som rundhåndet delte ud af deres viden, erfaringer og fif - også selvom jeg på det tidspunkt ikke havde meldt mig ind i Fremo endnu.
Men dette er vel helt i den rette Fremo-ånd - eller havde nordmændene mon misforstået noget?.

Jeg forstår ikke hvornår det blev min opgave at opvarte dig til du føler dig velkommen på et fremotræf, som iøvrigt er åbent for alle medlemmer? Jeg er selv nyt fremomedlem, det er 1,5 år siden jeg meldte mig ind. Jeg har også store planer om moduler og station(er). Mange af planerne bliver sikkert ikke til noget, men nogen af dem gør. Men modsat dig, så har jeg valgt en anden taktik. I stedet for at sidde bag skærmen og læse mig blind på en hel masse, så har jeg valgt at dukke op til så mange træf som muligt. Også til opbygningen og nedpakningen. Så har jeg taget hænderne op af lommen, gået hen til den nærmeste stationsejer og spurgt "hvad kan jeg hjælpe med?". Det har jeg så gentaget en del gange. Det betyder punkt 1, at nu har jeg en rigtig god ide om hvad fungerer og hvad der ikke fungerer, i forhold til modulkonstruktion og transport/opbevaring af en større station. Punkt 2 giver det mig noget goodwill hos pågældende stationsejere, som gør at jeg også er velkommen til at komme og betjene deres stationer på træffene, og dette giver mig så et rigtig godt indblik i hvad der fungerer og ikke fungerer rent driftsmæssigt under træffene. Punkt 3 giver det mig et indtryk af hvor stor opgaven med planlægning og klargøring op til træffet, test og småjusteringer under opbygningen, og ikke mindst bare det at få passet sin station af kvalificeret arbejdskraft under træffet egentlig er. Dette tilsammen giver mig nu et grundlag jeg kan bruge til at arbejde videre med mine egne planer på, og nogle relationer jeg kan trække på når jeg har udfordringer med arbejdet.
Jeg har på intet tidspunkt i dette forløb følt mig uvelkommen, men ligesom så mange andre relationer her i livet, så giver de fleste fremo folk så meget mere igen, hvis man giver noget af sig selv undervejs.
Men du har helt ret, der er typisk ingen der kommer og tager dig i hånden til et fremotræf og hjælper dig gennem dagen, den del står du selv for, også som nyt medlem. Det handler ikke om at være uvelkommen, men om at fremo primært er et koncept hvor du kan møde (og skabe noget sammen med) ligesindede som deler den samme grundvision for modelbane, og ikke en missionenerende reklamesøjle der skal redde modelbanehobbyen. Derfor er der nok fra mange fremofolk også en forventning om at du selv finder ud af hvordan du kan deltage og bidrage til fællesskabet. Hvis du mener den holdning er forkert, så er jeg faktisk mere end sikker på at du er velkommen til at fylde dette behov ud. Du kunne jo f.eks. afholde "Velkommen til Fremo workshops." og på den måde gøre fremo mere imødekommende overfor nye medlemmer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak