Mck Me 1502 på C skinner

af seg @, 8/1 2017, 03:08 (2665 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det kunne det måske føre til, ja. Markedet er omskifteligt, og det er ført set at folk forlader et bestemt produktkoncept for at gå over til et andet.

Vist så - men det er sjældent en køn historie, og i reglen i form af 'forced obsoletion', lidt à la det,
du foreslår for at udrydde AC modeltog.
F.eks. slukker man for analog TV. Så skal folk have MPEG2. Lidt senere skal de så have MPEG4.
Dernæst tvangsdigitaliserer man så let og elegant kommunikationen med det offentlige.

Det står dig frit at udlægge det som "retten til at tryne resten"

...og det har jeg gjort fordi visse blandt DC brugerne ønsker at bestemme, hvad der skal være muligt
for AC brugere, og faktisk helst ser arten uddø.

Det tror jeg med tiden kommer helt af sig selv. Når jeg her i tråden har talt for et stop for produktion af AC-udgaver, så er det alene på baggrund af den berettigede kritik af kvaliteten på danske producenters AC-tog, som gennem de sidste tre årtier er fremført fra AC-folk. Jeg synes, at det er uforskammet af disse producenter fortsat at levere kritisable produkter, som folks sporskifter, kurver og stigninger ikke passer til, og at de derfor bør stoppe AC-produktionen - eller i hvert fald gennemteste og i deres markedsføring tydeliggøre klart, hvad lokomotiverne kan og ikke kan

Kvaliteten af AC-tog er eksakt den samme som kvaliteten af DC-tog.
Problemet er mangel på specifikationer. Det nytter ikke, at visse ting underforstås.
Ethvert stykke modeltog bør specificere minimumsradius.
Trækkraft bør endvidere specificere koblingstræk med AC og DC standardhjulsæt på et horisontalt normspor.
Derefter vil det være op til den enkelte baneforvalter at få det til at fungere.

Synes du i øvrigt ikke selv, der er voldsom forskel på 'stop for produktionen' og 'tydeliggøre klart...osv'?

Ærbødigst


Svend G.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak